Cyberangreb er en militærpolitisk gråzone

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder cyberangreb et militært angreb. En gråzone, siger ekspert.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (th.) sammenligner torsdag cyberangrebet NotPetya med et militært angreb. Reuters/Ints Kalnins Fold sammen
Læs mere

Storbritanniens udenrigsministerium og Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, (V) har torsdag lagt skylden for sommerens store cyberangreb - NotPetya hos Ruslands militær.

Men selv om Claus Hjort Frederiksen sammenligner det med et militært angreb, så er cyberkrig en ny stridsplads og en gråzone politisk.

»Russerne løfter cyberangreb op i ny og farlig dimension. Det er at sammenligne med et militært angreb.«

»Lammer man hospitaler, så dør folk. Den aggressivitet, de viser, er at sammenligne med militære angreb,« sagde Claus Hjort Frederiksen tidligere torsdag.

Retorikken til trods bliver cyberangreb åbenlyst ikke for nuværende behandlet som et militært angreb, idet det ikke udløser konventionelt militære modsvar i form af bomber og soldater.

»Spørgsmålet er, hvornår det er slemt nok til at udløse et konventionelt svar,« siger forsker ved Forsvarsakademiet Mikkel Storm Jensen.

»Vi har ikke en fast doktrin for det, men USA har meldt ud, at de er parate til at modsvare cyberangreb uden for cyberdomænet.«

»Men hvornår er vi under angreb?«

»Lad os sige, at et cyberangreb ødelægger økonomien, men ingen er døde. Er vi så blevet udsat for et angreb? Og hvad nu, hvis vi opdager, at nogen har skabt muligheden for at slette alt inde hos Nationalbanken. Er det så et angreb?«

»Det er en meget, meget grå zone, dette her. Og det gør det enormt svært at reagere på,« siger Mikkel Storm Jensen.

Der er forsøg på at tegne nogle linjer i sandet. Nato udtalte i 2017, at cyberangreb kan udløse paragraf fem, der tilsiger, at et angreb på et Nato-land er et angreb på alle.

Frankrig har meldt ud, at alle angreb på landets atomvåben kan modsvares med atomvåben. Og USA har gjort det samme.

Men hvornår tale bliver til handling er endnu uvist.

»Det bliver testet grænser på alle områder lige nu fra Rusland,« siger Mikkel Storm Jensen.

»Men deres cyberangreb er jo ikke alvorligt nok til, at vi går i krig. Vi går ikke i krig, fordi A.P. Møller - Mærsk taber 300 millioner dollar.«

»Hvis det er at anse som et militært angreb, så er det i hvert fald ikke et, som vi vælger at svare på.«

/ritzau/