Cubas kommunistiske regering afviser beskyldninger om menneskerettighedskrænkelser mod hundredvis af personer, som blev anholdt for at deltage i demonstrationer i juli sidste år.

Mindst 172 af de mange anholdte er allerede dømt.

Der er retssager i gang mod flere end 700 andre personer, som blandt andet anklages for vandalisme og forstyrrelser af den offentlige ro og orden. Det viser dokumenter fra anklagemyndigheden, som er offentliggjort i kommunistpartiets officielle avis Granma.

De landsomfattende demonstrationer mod kommunistregimet i Cuba i juli var de største siden revolutionen i 1959.

Den 11. og 12. juli strømmede tusindvis av cubanere ud i gaderne. De råbte slagord om »frihed« og »vi sulter«.

Protesterne fandt sted i 50 byer og var vendt mod stagnation, dårlige levevilkår og undertrykkelse under

En person døde under sammenstød i forbindelse med demonstrationerne, hvor flere end 1300 blev anholdt.

De kommunistiske myndigheder beskylder USA for at have skabt uroen.

/ritzau/Reuters