Natten til fredag dansk tid har Cubas nationalforsamling vedtaget omfattende økonomiske reformer.

De skal privatisere store dele af landets socialistiske økonomi.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget. 

Bliver forslagene gennemført, som de er besluttet, vil de udgøre den største ændring af Cubas socialistiske model siden den tidligere leder Fidel Castros revolution i 1959.

Det vil markere et betydeligt skridt i retning af en markedsøkonomi. 

Cubas økonomi er hårdt ramt af blandt andet amerikanske sanktioner. Landets nationalforsamling har torsdag godkendt omfattende reformpakke, der markerer et betydeligt skridt i retning af en markedsøkonomi for den socialistiske østat. (Arkivfoto).
Cubas økonomi er hårdt ramt af blandt andet amerikanske sanktioner. Landets nationalforsamling har torsdag godkendt omfattende reformpakke, der markerer et betydeligt skridt i retning af en markedsøkonomi for den socialistiske østat. (Arkivfoto). Foto: Norlys Perez/Reuters

Men der er ikke tale om en ny revolution. Tværtimod er reformerne støttet af Cubas regerende kommunistparti og den tidligere leder Raúl Castro.

Reformerne vil åbne døren for privat ejendomsudvikling på den caribiske ø, omdanne statsejede virksomheder til private selskaber med aktier og ejerandele og tillade private banker at træde ind i Cubas hidtil statskontrollerede finanssektor.

Pres fra USA har skubbet på processen

Cubas premierminister, Manuel Marrero, præsenterede tidligere torsdag listen med de over 175 tiltag i en næsten to timer lang tale i parlamentet. 

Reformerne blev herefter sendt til afstemning og blev enstemmigt vedtaget.

Marrero gav ingen tidsramme for gennemførelsen af reformerne. 

Cubas præsident sagde tidligere på ugen, at der er behov for hurtige ændringer for at afværge et økonomisk sammenbrud.

Mangel på brændstof har præget Cuba i en grad, der har ført til mørklægning af Havana. 
Mangel på brændstof har præget Cuba i en grad, der har ført til mørklægning af Havana.  Foto: Ernesto Mastrascusa/EPA/Ritzau Scanpix

Mange af tiltagene i reformpakken har været fremme både i og uden for Cuba i årevis, men det seneste pres fra USA har igen bragt dem til debat.

Cubas statskontrollerede økonomi, der er præget af bureaukrati og ineffektivitet, har haft svært ved at forsørge befolkningen siden Sovjetunionens sammenbrud.

Sovjetunionen var i mange år med til at finansiere Cubas særlige form for socialisme.

USA indførte olieblokade

De seneste sanktioner fra USA's præsident Donald Trumps administration har gjort ondt værre for cubanerne.

Trump-administrationen har blandt andet indført en olieblokade mod Cuba, efter at det amerikanske militær tog Venezuelas daværende præsident, Nicolás Maduro, til fange tidligere på året.

Trods pres udefra har Cubas regering forsøgt at holde fanen højt. Her er det cubanske veteraner fra modstanden mod USA's forsøg på at vælte Castro-regimet i 1961, der bliver hyldet. 
Trods pres udefra har Cubas regering forsøgt at holde fanen højt. Her er det cubanske veteraner fra modstanden mod USA's forsøg på at vælte Castro-regimet i 1961, der bliver hyldet.  Foto: Yamil Lage/AFP/Ritzau Scanpix

Venezuela var i årevis Cubas vigtigste olieleverandør. 

Men det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Sanktionerne fra USA har lammet Cubas allerede skrantende økonomi, tvunget udenlandske virksomheder til at forlade landet og lagt turistindustrien, som er afgørende for cubanerne, i ruiner.

Den økonomiske nedtur har mærket det cubanske samfund i årevis. Her er vi i et cubansk hjem i Havana, hvor lokale hygger sig med et spil domino. 
Den økonomiske nedtur har mærket det cubanske samfund i årevis. Her er vi i et cubansk hjem i Havana, hvor lokale hygger sig med et spil domino.  Foto: Yamil Lage/AFP/Ritzau Scanpix

/ritzau/Reuters og Berlingske