Cuba har løsladt de lovede fanger

CUBA: De cubanske myndigheder har nu løsladt alle 53 fanger, som USA har krævet for at starte drøftelserne om en normalisering af forholdet til Cuba.

Det første bliver en genetablering af de diplomatiske forbindelserne. Drøftelserne starter i næste uge i USA.

Ifølge Reuters siger embedsmænd i USA, at det er et stort skridt i den rigtige retning før drøftelserne i Washington.

USA betragter de 53 som politiske fanger, og cubanerne har gennem de seneste uger løsladt dem i mindre grupper.

Præsident Barack Obama og den cubanske leder, Raul Castro, offentliggjorde den historiske tilnærmelse mellem de to lande 17. december, efter USA i mere end i et halvt århundrede har holdt Cuba totalt isoleret i håb om at knække det kommunistiske styre på øen.

BNB