Cruz - eller fus?

I nederlagets stund viste nederlagets mand ikke det store format. Senator Ted Cruz har ført det republikanske parti i grus, men det var alle de andres skyld, sagde han i nat.

En mand uden virkelighedsfornemmelse? »Endnu engang har de etablerede magter i Washington nægtet at lytte til det amerikanske folk,« sagde Cruz natten til torsdag dansk tid og overså dermed højt og flot de målinger, som viste, at knap 80 pct. af vælgerne var imod ham. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN ERNST

Ted Cruz var ikke en god fighter, og han var heller ikke i nat dansk tid en god taber.

Hele hans kampplan var fra den første dag galimatias, som den konservative Jennifer Rubin skrev i Washington Post. Men Cruz fik sin kamp, og i nat fik han sit nederlag. Et flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet besluttede at genåbne den amerikanske forbundsadministration og hæve gældsloftet, og ikke engang Ted Cruz stillede sig på bagbenene. Han stemte imod, men han besluttede sig for ikke at forhale vedtagelsen ved at tale og tale.

Den konservative Josh Barro noterede kapitulationen: »Han overgav sig. Under hele dramaet beskyldte han ofte sine partifæller for at være 'overgivelsespolitikere, men når han ikke engang vil kæmpe for at forhale vedtagelsen, gør han så ikke netop det - overgiver sig,« spurgte Barro, der mente, at det hele for Ted Cruz kun drejede sig om én ting - Ted Cruz.


Derfor er det måske også forudsigeligt, at nederlagets mand i nederlagets stund ikke ville anerkende nogle af delene. Han viste sig tværtimod at være ganske sølle, skrev kommentatoren Dana Milbank i Washington Post. Bl.a. stjal han småligt rampelyset fra sin partileder i Senatet, Mitch McConell. På live TV forklarede McConnell om det kompromisforslag, som parterne var blevet enige om, og Cruz vidste det. Han var advaret om, at hvis han holdt et pressemøde på det tidspunkt, ville TV-kanalerne skifte fra partilederen. Så det gjorde Cruz, og han gik lige i kødet på aftalen og McConnell, og USA så »den dårlige taber« for fuldt blus, som Milbank skriver.

»Endnu engang har de etablerede magter i Washington nægtet at lytte til det amerikanske folk,« sagde Cruz - og overså dermed højt og flot de målinger, som viste, at knap 80 pct. af vælgerne var imod ham.

Senere på natten dansk tid tog han så en runde på de konservative radiostationer, og Cruz var ikke blevet mere storladen i mellemtiden. Han havde ikke tabt, tværtimod havde han vundet, sagde han, og de reelle tabere var hans egne partifæller i Senatet, de moderate republikanere, som under hele krisen »kun har affyret kanonerne« mod ham og andre standhaftige konservative. De republikanske senatorer har »været som bombefly, der bombede deres egne soldater,« sagde han.

Den konservative Rod Dreher rystede på hovedet over hele forløbet og over den deroute, som hans parti har oplevet. I The American Conservative kaldte han Cruz og hans ligesindede i Repræsentanternes Hus for »Strangelove-republikanere,« opkaldt efter den destruktive og smågale titelfigur i Stanley Kubricks film, og Rod Dreher skrev noget, som »jeg aldrg troede, at jeg skulle skrive:«

»Jeg håber, at Repræsentanternes Hus i 2014 vipper, og at Demokraterne igen får flertallet - så vi kan blive fri for de tosser. Så kan Ted Cruz sidde i Senatet og stege i sit eget dyrebare fedt, og resten af Washington kan vende tilbage til at styre landet.«

Jennifer Rubin var enig.

»Vi skal i det republikanske parti huske navnene på dem, der førte os ud i det her, og vi skal i fremtiden undgå at lade os vildlede af den slags fusentaster.«

»Derfor skal vi ikke glemme, hvad der skete. Vi skal huske det.«