Coronapandemien har på én gang fået flere migranter til at søge mod Europa og gjort det sværere og farligere for dem at nå frem.
Det vil den danske udviklingsminister, Rasmus Prehn (S), nu gøre noget ved. Derfor sender regeringen 50 millioner kroner til indsatser, der »skal modvirke en stigning i antallet« af migranter som følge af coronakrisen, fortæller ministeren i et interview med Berlingske.
De 50 millioner kroner skal tages fra udviklingsbistanden og fordeles mellem Den Internationale Migrationsorganisation (IOM) og EUs Nødtrustfond for Afrika (EUTF). Og det er tanken, at pengene skal gå til både at hjælpe de migranter, der allerede er strandet i udlandet, og til at forebygge imod, at der kommer flere.
»IOM er kommet med en bred appel om opbakning på det her område, fordi vi lige nu står over for to store migrationsudfordringer,« forklarer Rasmus Prehn:
»Dels er der mange, der sidder fanget i ingenmandsland uden mulighed for at komme hverken frem og tilbage på grund af globale rejserestriktioner. Dels forventer man, at der vil komme mange flere migranter, når grænserne genåbnes.«
Rasmus Prehn kommer med eksempler på, hvordan pengene skal bruges:
I Sudan vil den danske regering give træning og uddannelse til udsatte familier, så de nemmere kan finde job der, hvor de er. I Libanon skal der bygges midlertidige nødboliger til de strandede migrantarbejdere, som ikke kan komme hjem. Og i Egypten skal testkapaciteten udvides, så migranter også kan få hjælp.
Fattigdommen vokser
Mens coronapandemien har haft store økonomiske konsekvenser verden over, er lav- og middelindkomstlande blevet særligt hårdt ramt. De mange restriktioner og karantæner, som er blevet iværksat for at begrænse smitten og redde liv i rige lande som Danmark, kan nemlig virke direkte modsat i andre dele af verden.
Som Berlingske tidligere har beskrevet, kan karantæner og rejserestriktioner i nogle lande endda komme til at koste flere liv, end de redder.
Mens verden er lukket ned for at forsinke spredningen af pandemien, er arbejdspladser og job også forsvundet verden over. Og i verdens fattigste lande bliver det i mange tilfælde svært at få dem igen. Også adgangen til uddannelse er blevet alvorligt forværret i verdens fattigste lande, hvor langtfra alle husstande har computere eller internet til at følge undervisningen hjemmefra.
I juli forudså Den Internationale Valutafond (IMF), at verdensøkonomien i 2020 vil skrumpe med 4,9 procent, og i maj forudsagde Verdensbanken, at den globale fattigdom i år kan komme til at vokse for første gang siden 1998 – og at mere end 49 millioner mennesker kan blive skubbet ud i ekstrem fattigdom.
Sulten stiger
Samtidig anslår FN, at over 690 millioner mennesker sulter på verdensplan – og at tallet i 2030 kan være vokset til 840 millioner.
Altså: Flere bliver fattige, mens de fattigste bliver endnu fattigere og de mest sultne mere sultne. Kombineret med dårlig adgang til sundhedssystemet, uddannelse, rent vand og elektricitet forventes det at sende nye migranter på vej mod Europa.
Men globale rejserestriktioner og lukkede grænser har gjort migrationsruterne mod Europa både farligere og mere usikre, ikke mindst fordi det gør migranterne mere afhængige af ulovlige menneskesmuglere.
Samtidig bor de ofte i overfyldte migrant- og flygtningelejre uden adgang til rent vand, hyppig håndvask eller egne toiletter.
Mange har enten ingen eller begrænset adgang til sundhedssystemet, og andre tør ikke opsøge læge af frygt for, at de så vil blive registreret af myndighederne, og at dette vil besværliggøre deres planlagte videre rejse, har IOM beskrevet. Imens kan lukkede grænser gøre det umuligt for dem at komme hjem.
»Vi skal have hjulpet de stakkels mennesker, der sidder fanget i den her situation,« siger udviklingsministeren til Berlingske.
