Corbyn farver Labour ræverød

Ny britisk oppositionsleder står over for en enorm opgave med at opfylde de venstreorienterede forhåbninger og samtidig tiltrække midtervælgere for at udgøre et troværdigt regeringsalternativ.

Jeremy Corbyn kunne i weekenden lade sig hylde, da han havde holdt sin tiltrædelsestale som ny formand for det britiske Labour-parti. Nu vil Corbyn »skabe en ny form for politik, venligere, mere respektfuld, menogså modig«. Foto: Stefan Wermuth/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Jeremy Corbyn blev i weekenden valgt som ny britisk Labour-formand med en klarere sejr, end Tony Blair i sin tid fik. Forskellen fra dengang er, at »et jordskælv« har fundet sted i britisk politik, konstaterer politiske kommentatorer.

Blair trak det gamle arbejderparti til højre og omfavnede midtervælgerne. Alt, hvad Corbyn har signaleret gennem 32 år i Underhuset og tre måneders formandsvalgkamp, er, at han vil invitere vælgerne ud på den alleryderste venstrefløj i Labour.

»Vi kan skabe en ny form for politik, venligere, mere respektfuld, men også modig. Vi gør noget muligt ved at føre kampagne for forandringer,« lød det søndag fra Corbyn i en kommentar i The Observer.

Den britiske avis, der altid har stået Labour nær, konstaterer på forsiden, at man med Corbyn »kan argumentere for, at han er den mest venstreorienterede leder i Labours historie«.

Med det udgangspunkt er det et afdæmpet »sejrsskrift«, som han præsenterer læserne for. Det er holdt i brede vendinger. Erklæringer om at sikre »opnåelige boliger, bedre levestandard, troværdigt sundhedssystem og en ordentlig pension« kan de fleste politikere i det britiske arbejderparti uden videre skrive under på.

Modstand mod den konservative regerings bebudede voldsomme offentlige besparelser, skattelettelser for de rigeste og modstand mod involvering i bombeangreb i Syrien lyder også mere som skarp opposition end revolutionær tænkning i britisk politik.

»Mit lederskab vil handle om at bringe ideer sammen fra alle niveauer af partiet og Labour-bevægelsen,« skriver Corbyn med rigeligt politisk manøvrerum.

Hvordan han så vil udmønte de brede politiske visioner, vil briterne få det første signal om onsdag, hvor han får debut som oppositionsleder i premierministerens spørgetime i Underhuset.

Kan få sin egen medicin at smage

Både internt i Labour og hos politiske modstandere hæfter man sig ved personen Corbyn, og hvad han altid har stået for som en kompromisløs forkæmper for radikale, venstreorienterede ideer. Under »New Labour« og Blairs Labour-regering sad han på de bageste læderbetrukne grønne sæder i Underhuset og stemte hundredvis af gange imod partilinjen.

En tidligere politisk fælle fra Corbyns Islington-valgkreds leverer velvilligt skyts til The Times’ portræt af den nye Labour-leder som revolutionær leder på Lenin-niveau.

»Han sagde triumferende: »Vores opgave er ikke at reformere kapitalismen. Vores opgave er at omstyrte den«,« husker den tidligere Corbyn-støtte.

En række fremtrædende Labour-parlamentarikere har straks meddelt, at de ikke ønsker at være til rådighed for Corbyns »skyggekabinet«.

Hvis han holder fast i kun en tøvende støtte til at forblive i EU ved den kommende britiske afstemning, tanker om britisk udmeldelse af NATO, modstand mod det britiske atomforsvar og modstand mod David Cameron bygget på 1970ernes socialistiske dogmer, kan den nye partiformand hurtigt få sin egen medicin at smage med partifællernes oprør mod linjen.

Ingen er helt sikre på, i hvilken grad de radikale ideer var enspænderlivets uendelige lethed i parlamentet, og om de vil blive modereret med ansvaret for at levere et troværdigt politisk alternativ i Storbritannien.

Alle forventer et klart sving til venstre for Labour, men Corbyn er nødt til at vise, at han kan få de britiske vælgere med sig.

I det interne formandsvalg fik han 251.417 stemmer. Det var 59,5 procent af stemmerne, men ved det britiske parlamentsvalg i maj blev der afgivet 30.691.680 gyldige stemmer.

Til sammenligning fik det nye danske parti Alternativet ved det seneste valg opbakning fra 168.788 vælgere ud af omkring 3,5 millioner stemmer.

»Corbynism« har forårsaget et politisk jordskælv, som få havde troet muligt, konstaterer The Observer i en helsidesleder om det politiske skifte og den politiske strømning, som den repræsenterer:

»Men den mangler fortsat at bevise, at den kan omforme det politiske landskab til fordel for de svageste, samtidig med at man tilbyder moderne, populære og realistiske løsninger på de problemer, som Storbritannien står over for.«

Det bliver svært for Corbyn ikke at skuffe tilhængerne. Til gengæld kan han næsten kun overraske positivt i forhold til skeptikerne. Om det er nok til ikke bare at blive en overgangsfigur, tvivler mange på.

Labour har også fået valgt ny næstformand i form af Tom Watson, og modstanderne slikker sig om munden, mens de står klar med de politiske slagteknive til at falde over »Tom og Jerry«.