Congo lægger pres på Norge

En domstol i den congolesiske diamantby Kisangani har dømt to tidligere norske elitesoldater til døden for mord, røveri og spionage i en retssag, der ifølge FN-kilder rejser flere spørgsmål end svar.

Tjostolv Moland (t.v.) og Joshua French under domsafsigelsen i går i Kisangani i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo), hvor de to nordmænd blev dømt til døden. De to nordmænd er blandt andet tiltalt for at have dræbt chaufføren Abedi Kasongo i begyndelsen af maj i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vegar K. Vatn / Scanpix.

To unge nordmænd blev i går dømt til døden af en militærdomstol i den congolesiske diamantby Kisangani for mord, røveri og spionage til fordel for deres hjemland.

Så meget stod klart, da 27-årige Joshua French og 28-årige Tjostolv Moland med langt uplejet skæg i går forlod militærdomstolen i Den Demokratiske Republik Congo.

Men derudover rejser retssagen — ifølge FN-kilder i Congo, som Berlingske Tidende har talt med — flere spørgsmål end svar om, hvad der er op og ned i affæren, der tog sit udgangspunkt en aften i maj, hvor de to tidligere norske elitesoldater drog ud i den øst-congolesiske bush i en lejet bil.

En tur, der endte med, at de to nordmænds congolesiske chauffør blev skudt og dræbt. Ifølge de to nordmænd af en bevæbnet bande, der angreb bilen. De to mænd forklarede, at de selv reddede livet ved at tage benene på nakken med røvernes kugler fløjtende om ørerne.

Derimod lød konklusionen fra den congolesiske anklagemyndighed — der i går opnåede femdobbelt dødsdom til de to tidligere medlemmer af den norske eliteenhed Telemark Bataljonen — at nordmændene ville bringe chaufføren til tavshed, fordi denne havde opdaget, at de transporterede våben,

Intet materielt bevis
Observatører, der i DRCongo har fulgt retssagen på nært hold, fortæller dog, at der kun blev fundet en jagtriffel på åstedet, og at der aldrig blev gennemført nogen ballistisk undersøgelse for at matche riflen med de dræbende kugler.

»Vi er blevet efterladt med det indtryk, at sandheden ikke er kommet frem om denne affære. Hvad vi har konstateret, er et fravær af materielle beviser,« siger en FN-kilde i Kisangani, der påpeger, at de påståede smuglervåben heller aldrig kom for dagen.

»Der blev ikke beslaglagt nogen våben. De kunne have slået chaufføren ihjel for at skjule dem. Det er en mulighed, ja, men hvor er de våben?«

Anklageskriftet stoppede dog ikke med dødsdommen, for de congolesiske myndigheder hævder, at de to mænd spionerede for den norske stat, der er blevet idømt, hvad anklagemyndigheden kalder en symbolsk erstatning — nemlig 60 millioner amerikanske dollar eller rundt regnet én dollar per fattig congoleser.

Som bevis for komplottet fremførte anklagemyndigheden, at Tjosolv Moland havde beholdt sit id-kort fra sin tid i militæret. »Det var nok for dem,« fortæller en anden FN-kilde om det kendte grundlag for anklagerne.

De norske myndigheder understreger derimod, at de to herrer forlod militæret i 2007 — kilder i militæret fortæller til den norske avis Aftenposten, at de blev afskediget, fordi de søgte at hverve kolleger til et privat sikkerhedsfirma, de ville stable på benene i Afrika.

Ifølge norske medier forsøgte de to sig med at tilbyde en avanceret form for eventyrturisme til rige mennesker, der kunne komme på en slags kombineret overlevelseskursus og fingeret gidselsdrama.

»Kunderne skulle lade som om, de var James Bond eller (terroristen, red.) Sjakalen,« har Joshua French fortalt Dagbladet.

De to oprettede et firma ved navn Special Interventions Group og kontaktede blandt andet en skydebane nær Kampala i Uganda på jagt efter et terræn til deres action-ture. Projektet blev dog tilsyneladende aldrig til noget.

Fortsat uklarhed
Hvad de to unge mænd egentlig ville i Congo, hvis der ikke, som retten i mente, var tale om våbensmugling, står derimod fortsat ikke klart.

»Sagen er meget kompleks. Det lykkedes os ikke at finde ud af, hvorfor de to nordmænd var der. Vi forstod ikke, hvorfor to hvide tager en bil om natten ud i et område, hvor det sværmer med mai-mai (lokale congolesiske krigere, red). Det kastede retssagen ikke lys over, fordi de nægtede at tale om det,« forklarer en af FN-kilderne.

Men at der skulle være tale om statssanktioneret norsk spionage får den belgiske Centralafrika-ekspert Filip Reyntjens til at trække på smilebåndet.

»Det er meget usandsynligt, at Norge skulle spionere i Den Demokratiske Republik Congo. Hvad skulle Norge lave der? Det er ikke i nogens interesse at spionere der udover for uganderne, rwanda og angolanerne,« siger Reyntjens med reference til Congos naboer, der har været — og er — involveret i konflikten i det mineralrige centralafrikanske land, hvor FN har udstationeret verdens største fredsbevarende styrke.

Andre mener, at den kombinerede dødsdom og spionageanklage er et forsøg på at presse den norske regering til at betale for at få de to udleveret.

»Udfaldet skyldet helt klart økonomiske motiver,« siger udviklingsekspert Jo Thori Lind fra Universitetet i Oslo til nyhedssiden E24.no.

Den norske udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, påpegede i går, at Congo ikke har eksekveret dødsdomme i flere år, og under alle omstændigheder bliver sagen i første omgang anket til appeldomstolen og eventuelt senere til landets højesteret.