Colorado-eksperiment i Frank Jensens ånd

Poul Høi: har besøgt Colorado, der har gjort, hvad Frank Jensen drømmer om – legaliseret marihuana. Den største marihuanahandel og -producent i Denver kalder det »det vigtigste sociale eksperiment i århundredet.«

I Medicine Mans produktionshal står marihuana­planterne i næsten konstant lys og vokser sig store og stærke til tørreri, sortering og salg til den legale handel i Colorado. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ordet »marijuana« er et klik-ord. Den slags, ord, der med et »klik« sætter den indre biograf i gang, og så ruller filmen:

Bagmænd og vildmænd, to mænd i en gyde, kuverter og slidte sedler, politisirener og den euforiserende følelse af at ryge en gaderevolution.

På den baggrund er interviewet bare en smule – en lillebitte smule – kedeligt, og faktisk topper det i de første minutter. Ved den tilgitrede dør står en bevæbnet vagt, en tidligere veteran fra Irak, som har glemt de amerikanske militærregler om glatbabering. Han vipper i sine snusfornuftige, sorte sko, og han siger høflig-bestemt den samme sætning hundredvis af gange om dagen: »Er det til medicinsk eller rekreationelt brug? Må jeg se identifikation?«

Derefter bliver besøget lidt som et besøg på en dippedutfabrik. Journalisten kommer ind til en vagtchef, som sidder bag overvågningsskærme, og han bliver udstyret med et besøgsbadge, og derefter går turen fra rum til rum, fra medarbejder til medarbejder, det hele handler om proces eller produkt, og det foregår i en duft af organisk sødme.

»Der er ikke meget ... ikke meget ... drama,« siger journalisten på et tidspunkt.

»Nej,« svarer talskvinden Elan Nelson forbløffet, »men det er ikke en fejl. Det er en fordel. Det er faktisk meningen. Vi tager dramaet ud af det hele.«

En mia. kr. i skat

Virksomheden hedder Medicine Man, men den kunne også hedde »Frank Jensens drøm« – for den er præcis, eller næsten præcis, hvad borgmesteren i København drømmer om.

Som den første stat i USA har Colorado besluttet at legalisere og regelrette marihuana; 1. januar i år blev stofferne revet ud af 75 års amerikansk forbud og klik-ord – og 30 års »kamp mod narko« – og gjort til et produkt på linje med alkohol; marihuana kan nu produceres, sælges og forbruges i staten, og det kan reguleres og beskattes, og det sidste er vigtigt, som Elan Nelson siger.

»Hidtil har vi først og fremmest haft erfaringerne fra Amsterdam, og det var nogle mærkelige erfaringer. For i Amsterdam legaliserede de marihuana, og så måtte markedet finde ud af resten – og det måtte gå galt. I Colorado er vi reguleret fra det første skud på planten og til salget til kunden, og jeg kan også love dig for, at vi er beskattede,« siger hun.

Hvad tallerne demonstrerer: Hvis erfaringerne fra de første to måneder holder, vil den legale marihuanaindustri i Colorado omsætte for over fem mia. kroner i 2014 – og myndighederne vil kradse tæt på en mia. kr. ind i skat.

»Jeg betragter ikke pengene som det væsentligste argument for legalisering, men husk på, at det var penge, som før gik lige i lommen på narkokartellerne og gangsterne, og som ikke kom skatteyderne til gode,« siger Nelson.

»Ogre«

Så småkedeligt og udramatisk er godt – og Medicine Man er begge dele.

Virksomheden ligger i industri- og lagerkvarteret i det nordøstlige Denver. Ved siden af ligger et stort posthus, på det næste gadehjørne ligger et lager for en kendt kontorforsyningskæde, motorvejen snurrer nogle få minutter herfra, og sceneriet kunne være hverdag i et amerikansk otte-til-fem- kvarter. Bortset fra den bevæbnede vagt uden for døren og bortset fra den stadige strøm af kunder, som fortæller en historie i sig selv. Kun få af kunderne ligner langskæggede fredstegn, færre ligner den store bistandshjælp med tæsk og snaps, og de fleste ligner dig og mig og resten af den hvide – og ikke-hvide – verden, og de skal alle forbi vagten og identificere sig som 21 år eller ældre. Han dirigerer dem så frem til en ledig »budmaster«, en ekspert i marihuana.

»Nogle kunder ved præcis, hvilket produkt de vil have, mens andre fortæller mig, hvilket trip de er ude efter, og så finder jeg produktet, der matcher,« siger budmaster Jesse Rodriquez.

»Hvis kunden f.eks. vil have et løft, mens han laver mad eller støvsuger, så gelejder jeg ham hen til en let blanding. Sådan én, der giver et behageligt buzz. Hvis han føler sig nervøs og vil have lettet nerverne, giver jeg ham et andet forslag, og hvis han bare vil slappe helt af – ja, så er det måske den her,« siger Rodriquez og tager en lille plastikpose ned fra hylden.

Inde i plastikposen ligger et tørret topskud, og uden på står navnet på produktet – »Ogre«.

Skuddet dufter svagt af druer, på en sød og krydret måde, og det er en såkaldt Indica, den ene af de to grundsorter af marihuana. Indica er stærkere og kan sammenlignes med spiritus, mens den anden grundsort, sativa, er mildere, og kan sammenlignes med et glas vin, forklarer Jerry.

»Vi tager planter med særlige egenskaber og poder dem, og »Ogre« er podet af forholdsvis stærke indica-planter. Du køber den på samme måde, som du ville købe en god whisky.«

Og prisen er tilsvarende. 17 dollar – eller små 100 kroner – for den lille pose.

Cheech and Chong

Forretningen minder om en Matas eller en helseforretning. Der er ingen øretæver i luften, kun fornemmelsen af afvæbnende venlighed fra de ansatte, som gerne vil hjælpe dig af med dine penge – og sende dig hjem med et løft i en pose.

Forretningen er imidlertid kun den forreste tyvendedel af bygningen, som er på størrelse med en sportshal i provinsen. Inde bagved strækker produktioner sig over hundredvis af gulvmeter og i to etager, fra det første rum, hvor marihuanaplanterne står i næsten konstant lys og vokser sig store, til tørreri og sortering, til laboratorium og lager, og ude bagved banker og bander håndværkerne med en tilbygning til otte mio. kroner. Efterspørgslen har været så meget større end forventet, og Medicine Man udvider.

Indtrykket er oplevelsen af effektivitet, produktionen er sat i system og fungerer, og det er ikke tilfældigt. Initiativtagerne er tre søskende, Sally, Andy og Pete Williams, og de har taget hver deres styrke med ind i forretningen. Sally er den ansvarlige pengekvinde, Andy er industriingeniøren og Pete den »gale videnskabsmand«, som ved mere om marihuana end marihuana selv. Hverken Sally eller Andy bruger selv marihuana, Pete gør, og det er et godt billede på virksomheden. Nogle medarbejdere er her, fordi de føler for produktet, andre er her, fordi de føler for forretningen, og alle har de gennemgået et baggrundstjek og må leve med konstant videoovervågning.

»Vi opererer med meget højere grader af sikkerhed og regulering end andre virksomheder. Tag f.eks. denne plante,« siger Elan Nelson og peger på en frodig grøn marihuanaplante med et blåt ringmærke omkring roden.

»Vi mærker alle planterne, for myndighederne skal vide hvilke og hvor mange planter, vi har gang i, og vi mener det. Vi har ikke råd til at fejle. Der er alt for mange øjne, som i øjeblikket hviler på os og på Colorado.«

Politiet hjælper

Eller som den gamle hippie siger i filmen »Cheech and Chong’s Next Movie«:

»Ansvar er eddermame et tungt ansvar.«

Guvernøren i Colorado, John Hickenlooper, har udtrykt ansvaret lidt anderledes.

»Vi er i gang med et af de helt afgørende sociale eksperimenter i det 21. århundrede, og vi skal sørge for, at det forløber ordentligt.«

Men det er ikke helt uproblematisk at foretage den slags sociale eksperimenter. Colorado er den første legale marihuanastat, en anden stat, Washington, følger snart efter, men forbundsmyndighederne og de andre stater forbyder stadig marihuana, og det betyder f.eks., at bankerne ikke tør gøre forretninger med industrien i Colorado.Derfor foregår handlen næsten udelukkende i kontanter, man kan ikke betale med kreditkort eller foretage bankoverførsler, og det giver sig aparte udslag. Bloomberg fulgte i sidste uge en af marihuanahandlerne, som skulle betale skat, og han kørte gennem Denver med en taske med sedler og en skarpladt pistol. På parkeringspladsen foran skattekontoret blev han mødt af en bevæbnet betjent, som eskorterede ham frem til betalingsvinduet, hvor skattefolkene optalte stakke af sedler. Som betjenten sagde: »Det er nye tider, hvad? Nu beskytter jeg dig i stedet for at anholde dig.«Han sagde det med et smil og til latter i lokalet, men det udtrykker meget godt den generelle følelse af nedrustning. Sidste år blev over trekvart millioner amerikanere anholdt for en marihuanaforbrydelse – 87 pct. af dem udelukkende for besiddelse. Eller sagt med andre ord: Hvert 48. sekund blev en amerikaner lagt i håndjern og anholdt for at have marihuana på sig og ofte fængslet.

Hverken storforbrug eller fortrydelse

I Colorado er de tider forbi. Siden legaliseringen er antallet af marihuanaanholdelser faldet med 77 pct., det er 77 pct. færre mennesker – først og fremmest unge mennesker – med en plet på straffeattesten, og legaliseringen har ikke ført til hverken storforbrug eller vælgerfortrydelse. Kun ti procent af vælgerne siger i en undersøgelse, at de har brugt eller vil bruge marihuana, og 58 pct. støtter legalisering, mens 39 pct. er imod.

Alt sammen i en stat, som to gange stemte på præsident George W. Bush, og hvor »Rocky Mountain High« altid bare har været en sang.

Så hvorfor lige her?

»Det er et mindre mysterium, men jeg tror, at der er to grunde. For det første skete det ved folkeafstemning. Hvis politikerne skulle have besluttet det, ville det ikke være blevet til noget. For det andet var det en udvikling over flere år. Først legaliserede vælgerne marihuana til medicinsk brug, så legaliserede de brugen, og til sidst – nu – produktion og handel. Vælgerne så over tid konsekvensen i øjnene, og de så, at legalisering ikke fik himlen til at falde ned. Tværtimod.«