Colombias regering er fredag nået til enighed med den colombianske oprørsbevægelse ELN om en seks måneder lang våbenhvile.
Aftalen er blevet underskrevet i Cubas hovedstad, Havana, og er en del af forsøget på at ende en årtier lang konflikt i det sydamerikanske land.
Parterne er blevet enige om en »bilateral, landsdækkende og midlertidig våbenhvile«. Det siger den cubanske udenrigsminister, Bruno Rodriguez.
Våbenhvilen træder officielt i kraft fra den 3. august.
ELN blev oprettet i 1964 og havde sidste år omkring 5800 medlemmer.
Colombia har i mere end et halvt århundrede været plaget af væbnede konflikter mellem staten og forskellige grupperinger af venstreorienterede guerillaer, narkosmuglere og højreorienterede, paramilitære grupper.
I 2019 stod ELN bag et bilbombeangreb mod et politiakademi i hovedstaden Bogotá. 22 mennesker blev dræbt. Angrebet fik fredsforhandlinger mellem gruppen og den daværende regering til at bryde sammen.
Tidligere præsident Juan Manuel Santos indledte fredsforhandlinger med ELN i 2018. To år tidligere havde han indgået en fredsaftale med oprørsgruppen Farc, der efterfølgende smed våbnene og blev et politisk parti.
Santos blev rost globalt og modtog også Nobels Fredspris for sin indsats.
Colombias nuværende præsident, Gustavo Petro, har lanceret et projekt ved navn »Paz total«. Formålet er – som navnet indikerer – at opnå total fred.
/ritzau/AFP
