Colin Powell satte Romney på plads

Den tidligere udenrigsminister og sikkerhedsrådgiver, Colin Powel satte præsidentkandidaten Mitt Romney på plads, da han kaldte Rusland for USAs største fjende.

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell satte republikanernes formentlig kommende præsidentkandidat, Mitt Romney på plads i et tv-show for nylig. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEWEL SAMAD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Kom nu, Mitt, tænk!". Sådan sagde Colin Powell i en nyhedsudsendelse på den amerikanske tv-station MSNBC i går, onsdag.

Årsagen var, at republikanernes præsidentkandidat, Mitt Romney, havde været ude at sige, at Rusland var USAs største fjende.

Colin Powell er firestjernet general og var udenrigsminister under Bush-regeringen. Derudover har han også været amerikansk sikkerhedsrådgiver.

- Jeg ved ikke, hvem alle hans rådgivere er, men jeg har set nogle af navnene, og nogle af dem er ret langt til højre. Og nogle gange giver de nogle råd til kandidaterne, som man godt kan være i tvivl om, sagde Powell på MSNBCs program ’Morning Joe’.

På Romneys rådgiverhold er der omkring 40 udenrigspolitiske rådgivere. Mange af dem stammer fra den neokonservative side af partiet. Ifølge en analyse, som The Nation har lavet, var mange af rådgiverne tilhængere af Irak-krigen, og mange er fortalere for et amerikansk eller israelsk angreb på Iran.

Colin Powell blev spurgt, om han troede, at det var Mitt Romney selv, der mente, at Rusland var amerikanernes største fjende, eller om det var rådgiverne, der havde rådgivet ham til at sige det.

- Jeg ved det ikke. Det må du spørge ham om, svarede han på spørgsmålet i tv-programmet.

Powell har endnu ikke sagt offentligt, hvem han vil støtte i den amerikanske valgkamp. Tilbage i 2008 brød han med sit parti for at støtte Barack Obama, men han forholdt sig tavs, da han i denne uge blev spurgt, om han ville støtte Obama endnu engang.

Hvad mener du om Mitt Romney udsagn om, at Rusland er USAs største fjende lige nu? Deltag i debatten under artiklen.