Cohen beskylder Trump for at kende til møde med russere

Trump kendte til møde, hvor skadelig information om Hillary Clinton blev delt, siger Trumps tidligere advokat.

Foto: HECTOR RETAMAL/ AFP PHOTO. Sagen om russisk indblanding i det amerikanske tager stadig nye drejninger, der retter fokus mod den amerikanske præsident Donald Trump.
Læs mere
Fold sammen

Michael Cohen, Donald Trumps tidligere advokat, hævder, at Trump kendte til et kontroversielt møde, der fandt sted i Trump Tower i juni 2016.

Det skriver CNN, som har talt med en række anonyme kilder.

Dengang mødtes Trumps søn, Donald Trump Jr., med en russisk advokat for at skaffe belastende oplysninger om den demokratiske modkandidat, Hillary Clinton, under præsidentvalgkampen.

Ud over Trump Jr. deltog præsidentens svigersøn, Jared Kushner, samt den daværende chef for Trumps valgkampagne, Paul Manafort.

En række e-mails, som Donald Trump Jr. har offentliggjort, viser, at den russiske advokat Natalja Veselnitskaja mødtes med ham.

Af de mails fremgår det, at russerne havde oplysninger, der kunne skade Demokraternes præsidentkandidat.

Donald Trump har nægtet at have haft kendskab til mødet. Det udsagn har Donald Trump Jr. og præsidentens advokater desuden støttet op om.

Men ifølge CNN hævder Michael Cohen at have været til stede, da Donald Trump Jr. informerede sin far om det russiske tilbud om information om Hillary Clinton.

Cohen skal være villig til at dele denne information med tidligere FBI-chef Robert Mueller, som leder den igangværende efterforskning af påstandene om russisk indblanding i præsidentvalget, oplyser kilder til CNN.

Cohen har dog ikke nogle beviser for, at Trump har kendt til det kontroversielle møde, oplyser kilderne videre.

Trumps nuværende advokat Rudy Giuliani betvivler dog Cohens troværdighed, med henvisning til at han ikke har fremført påstanden i tidligere vidneudsagn.

Offentligheden fik første gang kendskab til mødet i juli 2017. Efterfølgende har Trump Jr. sagt, at han ikke fik nogle væsentlige informationer på mødet, og at det hovedsageligt handlede om andre emner.

Veselnitskaja har desuden sagt, at hun aldrig har fungeret som repræsentant for den russiske regering.

/ritzau/

USA henter faldne soldater i Nordkorea på våbenhvile-årsdag

På 65-årsdagen for en våbenhvile mellem Nord- og Sydkorea henter USA ligene af soldater fra Koreakrigen.

Foto: AFP PHOTO / POOL /KIM HONG-JI. Amerikanske soldater modtager et fly med 55 soldater, der faldt under Korekrigen fra 1950-53. De jordiske rester af soldaterne er blevet overdraget i anledning af 65-året for våbenhvilen. Fold sammen
Læs mere

Et militært transportfly fra USA er fredag fløjet til Nordkorea for at hente de jordiske rester af amerikanske soldater, der blev dræbt i Koreakrigen mellem 1950 og 1953.

Det rapporterer det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hjemsendelsen af de faldne amerikanere er en del af den aftale, der blev indgået på et topmøde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i Singapore den 12. juni.

Det amerikanske transportfly lettede fra en base i Sydkorea fredag klokken 05.55 lokal tid. Luftfartøjets destination er Kalma Lufthavn i Nordkoreas østlige by Wonsan, oplyser en unavngiven sydkoreansk regeringskilde.

- Det landede en time senere. Det kommer tilbage til Sydkorea i dag, siger regeringskilden fredag morgen.

Returneringen af de jordiske rester af de amerikanske soldater sker samme dag som 65-året for våbenstilstanden mellem Nordkorea og Sydkorea.

De to lande er teknisk set stadig i krig med hinanden. Det skyldes, at Koreakrigen, der varede fra 1950 til 1953, endte med en våbenhvile i stedet for en egentlig fredsaftale.

Ifølge nyhedsbureauet AP faldt flere end 36.000 amerikanske soldater i krigen mellem Nordkorea, Kina og det daværende Sovjetunionen på den ene side og Sydkorea og USA på den anden side.

Op mod 7700 amerikanske soldater fra Koreakrigen er der fortsat ikke gjort rede for. 5300 af disse forsvandt i Nordkorea.

Fra 1996 til 2005 gennemførte USA og Nordkorea i fællesskab 33 bjærgningsoperationer og indsamlede resterne fra i alt 229 faldne amerikanere.

Siden har bestræbelserne på at finde og returnere amerikanske soldater stået stille på grund af Nordkoreas udvikling af atomvåben. Indtil nu.

De jordiske rester af de amerikanske soldater vil ifølge Yonhap først blive sendt til flybasen Osan i Sydkorea. Her vil de blive dna-testet og derefter fløjet videre til Hawaii for yderligere undersøgelser.

Det er uvist, hvor mange faldne soldater USA henter hjem i denne omgang.

/ritzau/

USA: Kim holder ord ved at overdrage faldne soldater

En overdragelse af de jordiske rester af soldaterne blev aftalt på et topmøde mellem Kim og Trump i juni.

Foto: / AFP PHOTO / KCNA VIA KNS . Kim Jong Un lægger en krans på en kirkegård for martyrer i anledning af 65-året for våbenhvilen mellem Nord- og Sydkorea. Fold sammen
Læs mere

Som aftalt på et topmøde mellem den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, og den amerikanske præsident, Donald Trump, i juni har Nordkorea fredag udleveret de jordiske rester af amerikanske soldater, der blev dræbt i Koreakrigen.

Nyhedsbureauet Reuters kalder handlingen "det første skridt fra Pyongyang mod at gennemføre aftalen fra det historiske topmøde i Singapore".

Fredag morgen dansk tid bekræfter Det Hvide Hus ifølge flere internationale nyhedsbureauer, at et amerikansk transportfly har hentet de jordiske rester og bragt dem til en base i Sydkorea.

- I dag opfylder Kim Jong-un en del af den forpligtelse, han gav præsidenten, og overdrager faldne amerikanske soldater, oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er glade for Nordkoreas handlinger. Der er momentum til positive forandringer.

- Dagens handling udgør et vigtigt første skridt i arbejdet med at hente de jordiske rester hjem fra Nordkorea og genoptage feltoperationer i landet for at søge efter de flere end anslået 5300 amerikanere, der endnu ikke er vendt hjem, skriver Det Hvide Hus videre.

Ifølge nyhedsbureauet AP gennemførte USA og Nordkorea i fællesskab 33 bjærgningsoperationer fra 1996 til 2005 og indsamlede resterne fra i alt 229 faldne amerikanere.

Siden har bestræbelserne på at finde og returnere amerikanske soldater stået stille på grund af Nordkoreas udvikling af atomvåben. Indtil nu.

Flere end 36.000 amerikanske soldater faldt i krigen mellem Nordkorea, Kina og daværende Sovjetunionen på den ene side og Sydkorea og USA på den anden side fra 1950 til 1953.

Fredagens overdragelse af de jordiske rester falder på samme dag som 65-året for våbenhvilen mellem Nordkorea og Sydkorea.

/ritzau/

 

USA's frist for genforening udløber: 711 er stadig i centre

Der er fortsat over 700 migrantbørn tilbageholdt i centre i USA, efter at frist for genforening er udløbet.Den amerikanske regering siger, at 1820 migrantbørn er blevet genforenet med enten deres forældre eller værger.

Foto: Drew Angerer / Getty Images/AFP . Aktivister demonstrerede torsdag mod Donald Trumps immigrationspolitik i New York. Fold sammen
Læs mere

711 børn er dog fortsat ikke blevet genforenet med deres forældre, og dermed har USA ikke formået overholde den frist, der var blevet sat af en amerikansk domstol.

Domstolen havde givet de amerikanske myndigheder indtil midnat natten mellem torsdag og fredag dansk tid til at sørge for genforening mellem alle migrantbørn på fem år eller derover og deres forældre.

1442 af dem er blevet genforenet med deres mor og far, mens 378 andre er blevet frigivet fra centre "under hensigtsmæssige forhold".

Mere end 400 af de 711 børn, der fortsat er tilbageholdt i centre, sidder der, fordi deres forældre ikke længere befinder sig i USA.

Fristen for genforening af migrantbørn på fem år eller ældre og deres familie var sat til torsdag den 26. juni klokken 18.00 lokal tid.

Men selv om mere end 700 børn fortsat er tilbageholdt, så mener den amerikanske regering, at fristen er overholdt. De pågældende familier er nemlig ikke egnet til genforening, siger regeringen.

Enten fordi familieforholdet ikke kan bekræftes, eller fordi forældrene har begået kriminalitet, har en smitsom sygdom eller ikke har været mulige at finde.

Forældre og børn blev fra begyndelsen af maj til 20. juni adskilt ved grænsen til USA, fordi USA indførte såkaldt nultolerance-politik. Det betød, at alle, der blev taget i at krydse grænsen illegalt, skulle retsforfølges.

Da børnene ikke må komme med i fængsel, blev de adskilt fra forældrene.

Men siden da har en føderal dommer i San Diego altså givet de amerikanske myndigheder ordre til at genforene alle familier.

Tidligere i juli oplyste regeringen, at alle unge migrantbørn - børn på under fem år - så vidt muligt var blevet genforenet med deres forældre.

/ritzau/AP

Domstol tillader Ugandas præsident at sidde på livstid

Forfatningsdomstolen i Uganda har givet præsident Yoweri Museveni grønt lys til at søge en sjette valgperiode.

Foto: AFP PHOTO / Sumy SADRUNI. Ugandas President Yoweri Museveni har indtil videre siddet på magten i Uganda i 32 år. Fold sammen
Læs mere

Ugandas forfatningsdomstol har torsdag godkendt en lovændring, der ophæver den nuværende aldersgrænse på 75 år for at kunne bestride landets præsidentpost.

Dermed kan den siddende præsident, 73-årige Yoweri Museveni, søge en sjette valgperiode.

- En fjernelse af aldersgrænsen kan tilskynde en siddende præsident til at blive i embedet. Men borgerne har fortsat magten til at vælge enten den samme eller en anden, siger dommer Elizabeth Musoke.

Hun er blandt de tre dommere, der stemte for lovændringen. En fjerde stemte imod, mens en femte fortsat mangler at afgive sin stemme.

Museveni har styret Uganda siden 1986, da hans guerillabevægelse Front for National Salvation (Fronasa) tog magten.

Han er en af Afrikas længst siddende ledere og den seneste i rækken til at forsøge at forlænge embedstiden. Noget lignende er sket i Burundi, Den Demokratiske Republik Congo og Sydsudan, hvilket har udløst yderligere ustabilitet i de tre lande.

Museveni har endnu ikke meddelt, hvorvidt han har i sinde at gå efter en sjette periode, når den nuværende udløber i 2021.

Museveni dannede Fronasa i begyndelsen af 1970'erne med det formål at styrte præsident Idi Amin. Det lykkedes i april 1979.

Men efter at Milton Obote i 1980 blev valgt til præsident, påbegyndte Musevenis guerillaoprørere en fem år lang borgerkrig. Den endte i 1986 med, at Museveni blev indsat som præsident.

Hans mangeårige regeringsperiode været præget af korruptionsskandaler, krænkelser af menneskerettigheder og lave sociale ydelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/Reuters