Clinton-vælgere går op imod strømmen: »Vi opfører os, som om vi bor i en oase og ikke i en ørken«

Private solcelleejere kæmper i Nevada en indædt kamp mod ørkenstatens politikere såvel som energimonopolet. De håber på en Clinton-sejr, for lokale politikere såvel som monopolet vil hindre privates adgang til egne solceller.

Clintonland # 3 - Lysene langs med The Strip i Las Vegas. Fold sammen
Læs mere

Lysene langs The Strip i Las Vegas rammer nethinden i en eksplosion af farver. Storskærme ved Las Vegas Boulevard skifter konstant tema og reklamerer for nye show og rabatter på middage inde i de utallige kasinoer og hoteller, der ligger langs den berømte boulevard. Inde i de kombinerede hoteller og kasinoer er der ligeledes et lyshav, så kasinoindustrien forbruger med andre ord enorme mængder af strøm fra Nevadas energiforsyning.

Ifølge en af de lokale miljøaktivister, Chandler Sherman, er der intet sted på Jorden, hvor det er lettere at blive forarget over energi­svineriet end på netop The Strip, som blinker og lyser op 24 timer i døgnet året rundt. Der er ingen pauser, og det hele finder sted i en ørken, som hverken har ressourcer eller naturligt klima til at huse så mange mennesker, som Las Vegas nu engang gør.

»Vi opfører os, som om vi bor i en oase og ikke i en ørken,« siger en af Nevadas indbyggere:

»Der skal være grønt overalt, og vi bruger vand og elektricitet i et omfang som ingen andre,« siger Loretta St. John, der er Clinton-vælger og miljøbevidst. Hun har taget konsekvensen af, at hun bor i en ørken og er derfor gået over til solceller, ligesom en del af græsplænen er erstattet af fliser og sten for at spare på vandet. Men dette har nu ikke været uden problemer, for Nevadas store energiselskab har monopol og bekæmper hende og 32.000 andre private sol­celle­ejere med afgifter i et forsøg på at fastholde kontrollen med energiforsyningen.

Storkapitalen straffer private solceller

Staten Nevada er fysisk en umulighed. Den er klemt inde mellem flere ørkenområder i det, der samlet hedder Mojave-ørkenen – med Death Valley som den mest kendte del. Solen skinner 300 dage om året – nogle gange så brændende, at man ikke kan opholde sig udendørs.

De enorme hoteller, beboelser og forretninger bliver nedkølet stort set hele året rundt, så de flere millioner turister, der hvert år besøger Las Vegas, skynder sig sommer som vinter ind i de store butikscentre, der ligger i forbindelse med gigantiske hoteller som The Venetian, Caesars Palace, Excalibur og mange andre. Las Vegas har en samlet kapacitet på 62.000 hotelværelser. Inden døre holdes temperaturen konstant nede på 22 grader, mens den brændende sol ude i det fri rammer som en mur – ofte med over 40 grader om dagen.

Midt i denne ressourceforbrugende ørken sidder sangerinden og kunstneren Loretta St. John så i sin villa i en forstad til Las Vegas og er rasende. Hun har sine solcellepaneler oppe på taget, fordi hun er miljøbevidst, og fordi hun vil spare penge. Men nu bliver hun så straffet af energiselskabet NV Energy, fordi hun har anskaffet sig solceller. Det sker ved, at selskabet har ændret tilbagekøbsaftalerne af overskudsel hos private, så det ikke længere kan betale sig at købe solcellepaneler. Og selv om selskabet nu – efter store protester – har trukket beslutningen tilbage for dem, der købte solcellerne inden 31. december 2015, er NV Energy i Lorettas og de øvrige solcelleejeres opfattelse et foretagende, der blæser på miljøet.

Fordi det kun er Nevada-borgere, der købte solceller før 2016, der får glæde af de gamle ordninger, er det reelt slut med private solceller – det kan ikke betale sig længere.

En række solenergiselskaber, blandt dem det store Solar City, har på den baggrund forladt den solrige ørkenstat, men afventer resultatet af præsidentvalget 8. november, hvor borgere ud over at stemme på en præsident også kan stemme om at afskaffe energimonopolet, så de frit kan vælge solcelleenergi.

Sandheden er dog mere kompliceret end som så. Nevada er faktisk interesseret i solceller, men ønsker ikke en samlet løsning styret af giganten NV Energy, der vil kunne sikre pengene til de store investeringer. Sådan en løsning kan private ved afstemningen reelt forpurre, og dermed er vi i kernen af »Clinton-land« – amerikanere, der har så stort et engagement i miljøsagen, at de ikke vil vente på de store monopoler og heller ikke stoler på, at giganterne er så miljøbevidste, som de giver indtryk af.

»De tænker kun på penge. Hvis det kan betale sig at fyre med kul, så gør de det,« siger Loretta St. John.

Sangerinden er modstander af monopoler, som ikke giver hende et valg. Hun ved, at klima­forandringerne er en realitet, og hun stemmer på Hillary Clinton, fordi Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, ifølge hende er »bullshit« – Trump tror ikke på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, så der kommer ingen hjælp fra den side, mener Loretta St. John.

Hun er en fighter, det skal man være som natklubsanger i kasinoerne. Hun, der i sine unge dage har sunget med de helt store stjerner, synger en vise på svensk, da Berlingske møder hende – hun kan synge sange på 35 sprog.

»Det tog mig syv uger at lære den svenske sang. Svenskerne bliver så glade, når jeg synger den,« fortæller Loretta St. John og beretter om sin kamp med monopolselskabet:

»Jeg håber, at vi stemmer for at opløse monopolet, så vi selv kan bestemme.«

Grøn energi ramler sammen med sort

Loretta St. John er fanget i en kamp mellem store interesser. På den ene side solindustrien med Solar City og Tesla som de mest markante virksomheder med klare interesser i at fremme private solceller, fordi de så kan sælge solceller og batterier direkte til forbrugerne.

Solar Citys direktør, Lyndon Rive, og Teslas direktør, Elon Musk, som i øvrigt er i familie med hinanden, kæmper mod milliardæren Warren Buffett, hvis firma Berkshire Hathaway ejer NV Energy. Sidstnævnte ønsker dog at fremme store solcellefarme side om side med fossile brændstoffer og vil dermed fortsat kontrollere leveringen af elektricitet.

Så Loretta St. John – og med hende alle private solejere – er med andre ord fanget i en kamp mod store interesser, hvor politikerne er på linje med NV Energy. Nevadas politikere er ikke modstandere af solenergi. Tværtimod. De støtter oprettelsen af enorme solenergifarme i ørkenområderne. Nevadas politikere er enige om at støtte NV Energy, fordi stordrift er bedre end smådrift. Derfor har både Republikanerne og Demokraterne støttet energiselskabets beregninger, der viser, hvor dyrt det kan blive, hvis man indirekte støtter private, der ønsker solcelleanlæg.

»Vi er ikke i lommen på NV Energy. Vi er interesserede i at få udbygget de store sol­energi­farme, så alle forbrugerne kan få glæde af solenergi. Dette vil blive undermineret, hvis vi giver alle privatpersoner mulighed for at have egne solenergianlæg,« forklarer en embedsmand i staten Nevada til Berlingske.

Kasinoer går mod strømmen

Miljøaktivisten Chandler Sherman mener, det er rigtigt, at begge partier er enige om, at solenergi er vejen frem. Men hun mener så også, at det er de private miljøfolk, som har tvunget Nevada til at tænke grønt.

»Politikerne, som i Nevada mødes sjældent, har kun ét sted at søge råd, og det er hos NV Energy. Og det selskab har deres egne meninger om, hvordan solenergi skal videreudvikles. Og det skal ikke ske sammen med private solenergiejere,« siger Chandler Sherman.

Har NV Energy reageret for langsomt? Måske. For en lang række kasinoer har nu gjort sig fri af NV Energy, hvilket de har kunnet ved at betale 100 millioner dollar for selv at kunne bestemme.

Det store kasino- og hotelkompleks MGM og endnu et par hoteller er de første, der satser på solenergi på taget af hotellerne. Med kasinoerne på vej ud af butikken haster det med at finde vedvarende løsninger for resten af Nevada, og det er det, der er ved at ske.

Spørgsmålet er så, om det bliver med eller uden de private solcelleejere. Clinton-folket – og blandt dem Loretta St. John – mener, at dette kun kan ske, hvis Clinton vinder:

»Trump elsker stadig kul. Han må ikke vinde, for så taber miljøet.«