Clinton må leve lidt endnu i uvished om, hvad WikiLeaks har liggende

Stifteren af WikiLeaks lader Clinton-kampagnen svæve i uvished. Julian Assange vil offentliggøre belastende mails lidt efter lidt over de næste 10 uger.

Julian Assange vil offentliggøre belastende mails lidt efter lidt over de næste 10 uger. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEFFI LOOS

WASHINGTON: Amerikanerne holder vejret. WikiLeaks stifter Julian Assange har længe bebudet, at han ville offentliggøre flere tusinde nye og yderst belastende emails om Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton. Men for få timer siden sagde han, at han ville vente lidt endnu med offentliggørelsen. Og det har ikke gjort bekymringen i Clinton-lejren mindre.

Assange er ovenikøbet gået så langt, at han til diverse amerikanske medier har sagt, at offentliggørelsen vil sætte en stopper for Clintons ambitioner om at vinde præsidentvalget og flytte ind i Det Hvide Hus i slutningen af januar. Men for få timer siden trak han i land, uden dog på nogen måde at annullere truslen. Han sagde dog, at dokumenterne ikke ville ødelægge Clinton, og at han ikke specifikt går efter Clinton.

»Der vil de næste 10 uger gradvist blive offentliggjort tusinder af e-mails«, sagde Asssange, som også understregede, at det ikke er hans hensigt at knuse Clinton.

»Jeg er blevet fejlciteret der«, sagde han i en videotransmission for få timer siden.

Hvad der har fået Assange til at ændre mening, er der ingen, der ved. Han sagde dog, at han i god tid inden valget den 9. november vil offentliggøre dokumenterne, så den amerikanske befolkning kan tage stilling til indholdet, inden de afgiver deres stemme. Nogle af dokumenterne vil blive offentliggjort allerede i »denne uge«, som han sagde.

»Der er en enorm forventning i USA til det her, og de vil blive offentliggjort. Men det vil ikke ske i eftermiddag«, sagde Assange, som i går ændrede tidspunktet for offentliggørelsen fra tirsdag til onsdag, men som kortvarigt flyttede tidspunktet tilbage til klokken 15.00 i dag.

Nervøsitet

Han angav i går sikkerhedsgrunde til ikke at gøre det i dag. Fra hans eksil i den ecuadorianske ambassade i London, hvor han har siddet i fem år for at undgå en udvisning til Sverige for anklager om voldtægt af en kvinde, sagde han, at han havde besluttet at offentliggøre dem ved en videokonference. Det blev altså ikke til noget.

Men det har ikke fjernet nervøsiteten hos Det Demokratiske Parti, der ved, at WikiLeaks ligger inde med tusinder af e-mails. Nogle taler om millioner. Demokraterne frygter selvfølgelig for indholdet af disse mails, som de har forsøgt at skaffe sig et overblik over. Men en kilde i partiet siger til Berlingske, at de ikke har det fulde overblik over, hvad der er hacket.

Det er formentlig både mails fra Clintons tid i udenrigsministeriet, der ligger hos WikiLeaks, og mails fra betroede medarbejdere, hvoraf nogle af dem blev offentliggjort i juli, og som betød, at formanden for Det Demokratiske Parti, Debbie Wasserman Schultz, måtte træde tilbage.

De offentliiggjorte mails viste, at man i partiets top støttede Clinton og saboterede hendes konkurrent i partiet, Bernie Sanders', forsøg på at vinde partiets kandidatur. Det skabte uro forud for Demokraternes partikonvent, fordi Sanders og hans nære medarbejdere var rasende og truede med ikke at ville støtte Clintons kamp om at blive præsident.

En tidsindstillet bombe

Så Assange har stadig tusinder - hvis ikke millioner - af mails liggende. Og de kan være en tidsindstillet bombe under hendes kampagne, hvis de på nogen måder afslører nyt om Clintons fond, The Clintons Foundation. Eller at der mellem papirerne fra udenrigsministeriet er nogle, der viser, at Clinton måske ikke var den udenrigspolitiske stjerne, hun gerne fremstiller sig selv som.

Republikanerne og dette partis kandidat, Donald Trump, kan derimod tage den relativt med ro. Assange er gået målrettet efter Demokraterne, som til gengæld mener, at det er den russiske præsident, Vladimir Putin, der styrer slaget og kontrollerer WikiLeaks. Ifølge Demokraterne vil Putin have placeret Trump i Det Hvide Hus, fordi Clinton i sin tid som udenrigsminister ifølge Moskva var en høg over for Rusland og kritiserede Rusland for alt fra brud på menneskerettighederne til Moskvas rolle i Mellemøsten.

Trump derimod har gentagne gange rost Putin og kaldt ham en bedre og stærkere leder end præsident Barack Obama.