Clinton har fundet Holbrookes afløser

Hillary Clinton udpeger Marc Grossman som USA's nye særlige udsending i Afghanistan og Pakistan.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, har fundet frem til manden, der skal afløse Richard Holbrooke som amerikanernes særlige udsending i Afghanistan og Pakistan.

Valget er faldet på den pensionerede diplomat Marc Grossman, der tidligere har været ambassadør i Tyrkiet. Han trak sig tilbage i 2005 efter mere end 30 år som diplomat for USA.

Det amerikanske udenrigsministerium har ikke ønsket at bekræfte oplysningerne, men kilder i ministeriet fortæller avisen Washington Post, at Hillary Clinton vil offentliggøre udnævnelsen af Marc Grossman ved en tale i New York på fredag.

Marc Grossman, 59 år, kommer til at udfylde nogle store sko efter Richard Holbrooke, der i mere end 40 år var problemknuseren i amerikansk udenrigspolitik. Han største bedrift var fredsaftalen i 1995, der sluttede tre års krig på Balkan.

Richard Holbrooke døde i december af komplikationer efter en sprængt blodåre. Han blev 69 år gammel.

/ritzau/Reuters