Claus Hjort efter snak om atomvåben: »Det er slet og ret ikke dansk politik«

Forsvarsministerens udtalelser om ikke at ville »udelukke« noget i forbindelse med et svar til russernes oprustning med mulige atommellemdistanceraketter har skabt usikkerhed om dansk politik. Men politikken står fast, siger forsvarsministeren.

Hjort Frederiksen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens udtalelser onsdag til Ritzau om, at han ikke vil udelukke noget i forbindelse med et NATO-svar til russernes opstilling af mulige atombaserede mellemdistanceraketter, har vakt opsigt.

»Jeg må understrege, at dansk atompolitik holder. Vi har ingen planer om at anskaffe atombaserede missiler. Det er et klart budskab, at svaret på Ruslands udstationering af mellemdistanceraketter tæt på det europæiske område ikke er atombevæbnede atommissiler. Det har både NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagt, og det har amerikanerne sagt,« siger Claus Hjort Frederiksen, efter at han onsdag på et spørgsmål fra Ritzau sagde, at han »ikke ville udelukke noget«.

»Det er slet og ret ikke dansk politik med atomvåben,« fastslår han.

På forsvarsministermødet i NATO i går var et af hovedspørgsmålene ellers russernes opstilling af nye mellemdistanceraketter, som ifølge NATO og USA klart bryder med den gamle INF-nedrustningsaftale.

Russerne benægter, at raketterne har en rækkevidde, der kan bryde traktaten. Det mener NATO, at de har.

USA ude af aftalen

Det har ført til, at USA har opsagt missilaftalen med seks måneders varsel. Det giver kun en meget kort periode til at nå til enighed med russerne – enten om, at aftalen er død, eller at Rusland skrotter de pågældende missiler.

Det sidste vurderes til at være usandsynligt, og nogle mener, at aftalen i forvejen er så forældet, at både Rusland og USA har vurderet, at den ikke længere giver mening, fordi mange andre lande end de to gamle supermagter har mellemdistanceraketter, der kan medbringe atomvåben. Selv Nordkorea.

De rusiske raketter har fået især de europæiske NATO-lande til at frygte, at den gamle anti-atombevægelse fra 1980erne skal få nyt liv. Derfor står de fleste lande også i kø for at understrege, at dette ikke er starten på et nyt våbenkapløb.

NATO vil komme med et afmålt svar

»Vi kommer med et fælles svar. Det vil være afmålt, og det bliver et forsvar. Vi har ikke behov for et nyt våbenkapløb. Vi har ingen intentioner om at indsætte nye landbaserede kernevåben i Europa,« sagde Stoltenberg på et pressemøde onsdag.

Til gengæld var der en mere afklaret stemning i forhold til NATOs budgetter og spørgsmålet om at nå op på to procent af landenes bruttonationalprodukt, BNP, som både den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den nuværende Donald Trump har ønsket.

En række lande fremlagde planer for, hvordan de vil op på to procent. Nogle lande er allerede på to procent, og andre – som Danmark – har fremlagt konkrete planer for, hvordan man i første omgang når op på en højere procentsats end det, man i forvejen har. For Danmarks vedkommende fra godt 1,1 procent til 1,5 procent.

Det er ikke muligt at få at vide, hvem det drejer sig om. Ud over, at der nu er 100 mia. dollar mere i kassen til NATO end tidligere.

Ros til Trump?

»Der var i modsætning til tidligere møder en stemning af, at glasset nu er halvt fyldt og ikke mere halvt tomt. Der var en god stemning hele vejen rundt om bordet,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

Og ifølge ham var der også ros til Danmark for at have præsteret foreløbig de 1,5 procent.

Men hvis skyld er det, at NATO-landene nu punger ud? Obamas eller Trumps? Det var Obama, der fik beslutningen om de to procent igennem under et topmøde i Wales i 2014. Men det er Trump, der har været ihærdig med at få landene til at opfylde løfterne.

»Trump har givetvis sat ekstra kraft på diskussionen. Men der var siden Wales en erkendelse af, at det var nødvendigt, at europæerne betalte mere,« siger Claus Hjort Frederiksen.

»Men det er svært helt sikkert at fastslå, hvem der når op på to procent i løbet af få år. Der er planer, men de skal forhandles på plads i landene, og nogle har f.eks. etårige forsvarsbudgetter som Tyskland. Så det er ikke enkelt at pege på, hvilke nye lande der nu er med ombord med de to procent,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent