Chokvalg sender Donald Trump i front på ny

Det meste er endnu engang vendt op og ned i det amerikanske valg. Tiden er ved at løbe ud for de republikanske modstandere af Donald Trump.

Det meste er endnu engang vendt op og ned i det amerikanske valg. Tiden er ved at løbe ud for de republikanske modstandere af Donald Trump. Fold sammen
Læs mere
Foto: CRISTOBAL HERRERA

WASHINGTON: Det var et chokvalg i går i fire amerikanske stater. Det Demokratiske Partis socialistiske kandidat, Bernie Sanders, vandt en afgørende sejr i staten Michigan, som ikke var forudset. Det rystede hans partikollega, Hillary Clinton, der havde regnet med, at denne stat var sikker. Selv om sejren til Bernie Sanders ikke på nogen måde truer Clintons endelige kandidatur, så var der grund til eftertanke blandt hendes strateger om, hvad der gik så galt i en stat, der ifølge meningsmålingerne ville give hende en bekvem valgsejr med en 21 procentpoint føring over Bernie Sanders.

Hillary Clinton har på det seneste i sin valgretorik valgt at nærme sig Bernie Sanders bombastiske erklæringer om at genskabe den amerikanske arbejderklasses stolthed. Hun er søgt meget længere ud på partiets venstrefløj end oprindeligt planlagt, men Sanders er bare bedre til det end Clinton. Hun ligner det, hendes kritikere siger, er hendes største problem:

En velbjærget levebrødspolitiker, der har tilbragt det meste af sit voksne liv i centrum af politik og har været førstedame i ikke alene Det Hvide Hus, men også i guvernørboligen i Arkansas, da hendes mand sad tungt på de politiske topposter – først som guvernør og siden som præsident.

Sejren til Bernie Sanders i et af USAs mest markante og hårdest ramte industristater vil givetvis få Hillary Clinton til at pudse sin valgstrategi af.

Men Demokraterne var ikke de eneste, der havde grund til dybe panderynker. Den republikanske ledelses problembarn, mangemilliardæren Donald Trump, vandt tre af de fire stater og cementerede dermed endnu engang, at han stormer frem mod partiets store konvent i juli med så mange delegerede, at der ingen vej er uden om at nominere ham som Republikanernes kandidat til det endegyldige opgør mod Hillary Clinton.

Hvad der er værre er, at partiledelsens nuværende yndling, senatoren fra Florida, Marco Rubio, klarede sig så elendigt, at han burde forlade valgkampen. Men det gør han efter al sandsynlighed ikke, før efter valget i Florida 15. marts, hvor han til gengæld skal vinde for overhovedet at have en chance for at kunne gøre sin indflydelse gældende ved konventet.

Sjældent har så mange stemt

Partiledelsen er nu nødt til at granske tallene. Og har den stadig en drøm om at sende Donald Trump ud i glemslen, så står den over for en gigantisk udfordring. For vælgerne er helt tydeligt ikke enige.

Tusinder og atter tusinder af vælgere har meldt sig til valgene i Det Republikanske Parti netop for at stemme på Donald Trump, så partiet oplever en vælgertilgang, der ikke er set i mange år. Faktisk har der ikke været så mange vælgere ved valget i Michigan siden 1972, hvilket giver en god indikation af vælgernes engagement: 2,5 millioner stemte ved begge partiers valg denne gang og slog dermed den hidtidige rekord fra 1972 på 1,9 millioner stemmer. Også ved de tre øvrige valg – på Hawaii, i Mississippi og i Idaho – blev der registreret en større vælgertilslutning end tidligere.

Men vælgerne stemte ikke på Marco Rubio, som blev sendt ud i mørket uden at kunne få tilstrækkeligt mange stemmer i alle fire stater til så meget som at få en eneste delegerede til partiets store konvent i juli.

Det er alvorligt – alvorligt nok til, at de første forhastede meldinger gik på, at årsagen til, at Marco Rubio klarede sig så dårligt, var, at mange af vælgerne i det mindste i Michigan stemte taktisk på Ohios guvernør, John Kasich, som de kender så godt, fordi han kommmer fra Michigans nabostat, Ohio.

Uanset hvad skrider grundlaget for kuppet mod Trump alvorligt – et kup, der i sin grundtanke er udtænkt af republikanernes seneste præsidentkandidat ved valget i 2012, Mitt Romney.

Han sagde for godt en uge siden ved en tale i staten Utah, at Trump ville være uacceptabel som kandidat for partiet, og at man skulle samle sig om en anden. Hvem det skulle være, afslørede Romney ikke. Men i ugen op til valget er også en del etablerede republikanere realistisk ved at vende sig mod Marco Rubio og overveje, om den anden såkaldte »outsider« – senatoren fra Texas, Ted Cruz – kunne være en mulighed.

Ted Cruz har for de fleste republikanere været endnu mere »uspiselig« end Trump. Men hans imponerende sejr her på det sidste – blandt andet i Idaho – og tidligere i stater som Texas, Kansas, Iowa, Alaska, Maine og i Oklahoma er ikke til at komme uden om. Ikke så ringe, hvis ikke det lige var, fordi Ted Cruz er så upopulær i alle kredse i partiet.

Den utænkelige tanke bliver tænkelig

De første signaler på, at Cruz er på vej ind i varmen for at kortslutte Trump, kom for få dage siden, da den moderate republikaner, senatoren fra South Carolina Lindsey Graham, antydede, at han ville foretrække Cruz frem for Trump. En næsten utænkelig tanke, som øjeblikkeligt fik den republikanske ledelse til sent i går at sende endnu en prøveballon op:

Ville det være tænkeligt, at Marco Rubio kunne gå sammen med Donald Trump og blive vicepræsidentkandidat? For Marco Rubio er ifølge den republikanske ledelse den eneste, der på nuværende tidspunkt kan slå Hillary Clinton ved det endelige opgør.

Svaret kom prompte fra Donald Trump, som interessant nok ikke helt udelukkede det, selv om han på den amerikanske TV-station MSNBC stadig hånede »lille Marco«, som Trump stadig kalder den ikke så høje kandidat med cubanske rødder – formentligt fordi Marco Rubio har antydet, at Donald Trumps ædlere dele ikke er så veludviklede, som de kunne være. Et hån, som Donald Trump sikkert ikke glemmer lige med det samme.

»Jeg vil ikke ind på den slags spekulationer nu,« sagde Trump, men ville ikke udelukke noget. Ikke for at komme ind i varmen hos den republikanske ledelse, lod han forstå, men fordi han ikke bare uden videre ville acceptere partiets mere eller mindre skjulte ønsker, men vil lytte til »vælgerne«, som han sagde.

Hvor desperat ledelsen er, ses af, at den sidste weekend ifølge Huffington Post var til et storstilet møde på en ø uden for staten Georgia. Det var ikke kun partiledelsen og toppolitikere, der var samlet. Det var også Apples og Googles direktører med et eneste punkt på programmet. Trump. Årsagen var en dyb bekymring ikke alene for Trumps racistiske udtalelser, men især de få planer, han har offentliggjort om nærmest at indlede en handelskrig mod Kina og mod Sydamerika – hvilket er hovedtemaet når han taler til folk.

For det er ifølge Trump USAs egen skyld, at det går så dårligt, og at arbejdsløsheden er så stor, som den er. Og USA har et gigantisk handelsunderskud ifølge Trump – især over for Kina og Mexico – og det skal høre op, når Trump bliver præsident. Midlet er en skrotning af alle handelsaftaler og nye forhandlinger, hvilket kan sende chokbølger igennem de amerikanske virksomheder, som lever af eksport.

Om det lykkes at inddæmme Trump, er en anden sag. Sejrene i går har vendt op og ned på det politiske landskab – på ny.