Chokoladekrig puffer Ukraine mod EU

Ruslands barske metoder sender nabolandet Ukraine i armene på EU. Det sætter landets præsident i et svært dilemma.

Ukrainere brænder russiske varer af foran den russiske ambassade i Kiev i vrede over, at det russiske toldvæsen har stoppede al ukrainsk import til Rusland med den begrundelse, at der kunne være farligt gods. En begrundelse, som nærmere dækker over Rusland vrede over Ukraines nej til en fælles toldunion. Foto: Sergej Dolchenko Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Ikke en tømmerstok kom forbi de russiske toldere. Godsvogne og lastbiler med alt fra korn og stål til øl og chokolade sad ubehjælpeligt fast i kilometerlange køer ved grænseovergangene mellem Rusland og Ukraine. Rusland havde sænket grænse­bommen og klassificeret alle ukrainske varer som »risikolast«. Fra den ene dag til den anden var Ukraines største eksportmarked dermed lukket land, og Ukraines regering beskyldte forbitret den store nabo for de rene gangstermetoder.

»Hvis du vil kalde det en handelskrig, så kald det en handelskrig. Vi gør vores professionelle pligt,« svarede chefen for Ruslands fødevarestyrelse, Gennadij Onisjtjenko.

Moskva gjorde dog ikke meget for at lægge skjul på den egentlige dagsorden. Bommene gik ned få dage efter den russiske præsident Vladimir Putin besøgte Ukraine i slutningen af juli. Her inviterede Putin igen nabolandet indenfor i sin russisk-ledede toldunion, og hans ukrainske kollega Viktor Janukovitj svarede igen »nej tak«. Ukraine har nemlig andre planer. Efter flere års forsinkelser har landet sat kurs mod en samarbejdsaftale med EU. Det huer ikke Rusland, og nu må Ukraine mærke konsekvensen af sin vestvendte kurs, lød budskabet fra Putins handelsrådgiver.

»Vi forbereder en stramning af toldprocedurerne, i fald Ukraine tager det selvmorderiske skridt at underskrive EU-associeringsaftalen,« sagde Sergej Gljasev.

Rusland eller Europa

De syv døgns importstop er det indtil nu mest synlige udtryk for Ruslands uvilje mod nabolandets samarbejde med EU. Uviljen skyldes mest af alt, at en handelsaftale med EU – som Putins rådgiver skar ud i pladestål – er uforeneligt med et medlemsskab af Ruslands toldunion. Det er enten-eller.

Rusland har længe argumenteret med både pisk og gulerod. Moskva har kædet et ukrainsk medlemskab af toldunionen sammen med løfter om lavere priser på russisk gas. Det ville have enorm betydning for den kriseramte ukrainske økonomi.

For Rusland er en indlemmelse af Ukraine afgørende, fordi det vil give toldunionen tyngde til at blive en modspiller til EU. Samtidig vil den i praksis give Rusland øget indflydelse over den langt mindre ukrainske økonomi.Det sidste er netop, hvad man frygter i Ukraine. Ruslands massive pres de seneste dage har ikke kun fremkaldt EU-kritik af de »økonomiske trusler« fra Rusland. Det har også givet bagslag hjemme i Ukraine, siger Vladimir Fesenko, en af landets førende politiske iagttagere.

»Det vil ikke ændre Ukraines forhold til EU. Jeg tror presset fra Rusland var en taktisk fejl,« siger han til Berlingske.

Forholdet mellem Viktor Janukovitj og Vladimir Putin er ovenikøbet elendigt. Under sit besøg i Ukraine for to uger siden brugte Putin mere tid sammen med kirkelige ledere og en rival til den ukrainske præsident end med Janukovitj selv.

Chokoladekongen

I den ukrainske regering er de russiske trusler derfor endnu et argument for at satse på den EU-aftale, der efter planen skal underskrives ved EU-topmødet i Vilnius til november.

Aftalen kan få vidtrækkende betydning. Den vil knytte Ukraine tættere til Europa og give adgang til EUs indre marked mod krav om en lang række reformer.

For Viktor Janukovitj og hans allierede er motivationen dog især at stække Ruslands magt over nabolandet. Med denne uges grænsekrise i frisk erindring frygter de magtfulde ukrainske rigmænd at blive løbet over ende af deres russiske konkurrenter i en toldunion med Rusland.

Armlægningen handler nemlig også om personlige økonomiske interesser.

Flere uger før krisen brød ud i fuldt flor, begyndte russiske toldere at opholde varer fra den ukrainske chokoladegigant Rocher. Den ejes af den EU-venlige ukrainske oligark og tidligere minister Petro Porosjenko.

»Ruslands pres var ikke bare på den ukrainske regering, men også på de forretningsfolk, der støtter den europæiske kurs,« siger Vladimir Fesenko om »chokoladekrigen,« som den blev døbt i ukrainske medier.

Samtidig er der en mindre heroisk side af den ukrainske vægring ved at afgive kontrol med tolden, mener han.

»Toldsystemet er et af de mest korrupte dele af statsapparatet. Mange modtager ikke-officielle indtægter fra denne mekanisme,« siger Fesenko.

Ærkerival i fængsel

Resultatet af den brogede magtkamp er, at den ukrainske regering lige nu er mere motiveret for en samarbejdsaftale med EU end måske nogensinde tidligere. Om aftalen falder på plads afhænger af benhårde forhandlinger med Bruxelles i de kommende måneder. Janukovitj’ ærkerival, Julia Timosjenko, er fortsat bag tremmer, og en række EU-lande kræver oppositionslederen løsladt, før der kan komme blæk på aftalen. Det afviser Janukovitj indtil videre. Og falder EU-aftalen på gulvet, så kan Ukraine igen overveje tilbuddet fra Rusland, der ikke stiller krav om retsreformer eller løsladelse af oppositionsledere. »Man kan sige, at Janukovitj skal vælge, om han mener, at Timosjenko eller Rusland er den største trussel,« siger Vladimir Fesenko.