Chirac pressede citronen for Libanon

Den franske præsident Jacques Chirac gav i går sin måske sidste internationale optræden på slap line, da han som en velgørende auktionarius styrede en indsamling på 44 milliarder kroner, der tegner til at redde Libanon fra statsbankerot.

PARIS/JERUSALEM: »Hr. minister, jeg har ikke helt forstået, hvad Deres bidrag er?«

»Vi har allerede givet,« forsøger den hollandske udenrigsminister, Bernard Bot, spagt at forsvare sig, hvilket blot får Jacques Chirac til at insistere på de nøgne tal og minde om at: »Holland er et rigt land«.

»Det er svært at opgøre præcist, men De kan være forvisset om, at vi vil vise vor generøsitet i løbet af året.«

»Det glæder mig,« siger Chirac, mens latteren skyller hen over salen.

Ingen fik lov til at krybe i skjul, da en veloplagt 74-årig fransk præsident gav sin formentlig sidste større optræden på den internationale scene og egenhændigt spillede velgørende auktionarius for det sønderbombede Libanon på en stor donorkonference i Paris.

En kaotisk en af slagsen hvor folk som USAs udenrigsminister Condoleezza Rice, FNs generalsekretær Ban Ki-moon, EU-kommissionsformand Jose Manuel Barroso og Saudi-Arabiens prins Saud al-Faisal med kort varsel var indkaldt for at redde Libanon fra statsbankerot - »meget fransk« men »improviseret med stil,« som en diplomatisk kilde i går anerkendende fortalte Berlingske Tidende.

Med kærlig sarkasme lod en utrættelig Chirac de donorer udstille, der blot havde velmenende ord men ingen nye penge med i posen - mens der eksempelvis var ros til den italienske udenrigsminister, hvis tale var »kort og god og generøs«.

Bombet tilbage
Men bag den usædvanligt muntre konference gemmer der sig en libanesisk statsøkonomi, der kan få enhver nationalbankdirektør til at rive sig håret, påpegede Chirac, der forventes at gå af som præsident til maj.

På grund af en langvarig borgerkrig i 1980erne har den libanesiske stat optaget store lån til genopbygning af infrastrukturen - og det blev ikke bedre, da man sidste sommer fik en omgang israelske bomber i stedet for som planlagt den bedste turistsæson i årtier.

Renter blev til renters renter og staten skylder i dag den astronomiske sum af 235 milliarder kroner, hvilket svarer til 10.000 dollar per libaneser.

Men efter Chirac personligt havde talt sammen på gårsdagens konference, kan man nu styre udenom den statsbankerot, der ifølge økonomer ventede om få måneder.

I alt 44 milliarder kroner i forskellig støtte og lån på meget favorable vilkår blev det til fra eksempelvis Saudi-Arabien (6,3 mia. kr.), USA (4,4 mia. kr.) og Den Europæiske Investeringsbank (6,7 mia. kr.).

Disse penge skal lægges oveni de 5,7 mia. kroner, der allerede blev lovet på en lignende donorkonference i Stockholm i august.

Sådan da, for eksperter påpeger, at visse donorer har en tendens til at give tilsagn om nye penge, der i virkeligheden er gamle løfter.

En disciplin som den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs også excellerede i.

»Jeg er glad for i dag at kunne annoncere, at Danmark bilateralt giver tilsagn om yderligere 3,5 millioner amerikanske dollar (20 mio. kr., red.) i støtte til Libanon,« sagde Tørnæs og indkasserede en »uendelig stor tak« fra præsidenten.

Men ifølge et notat fra udviklingsministeriet blev den ene million dollar (5,57 mio. kr.) allerede udlovet sidste år til bl.a. »forbedring af libanesisk grænsekontrol«, men »på grund af den vanskelige politiske situation (...) benyttet andetsteds i 2006 og beløbet reserveret på 2007-bevillingen«.

»Ja,« medgav Tørnæs bagefter overfor Berlingske Tidende. »Det vil du også kunne se når du gennemgår alle de andre, der har givet tilsagn. Det er jo også penge, nogle af dem, som har været nævnt før. Det er den måde, det fungerer på.«

Ikke synlig hjælp
Mens de danske midler - nu i alt cirka 40 mio. kr. siden sidste sommer - går til mere håndfaste projekter uden om regeringen som minerydning og flygtningelejre, giver andre som EU strukturel bistand, herunder hjælp til at gennemføre privatiseringer og udvide opkrævningen af skatter og moms.

Hjælp som desværre ikke er lige så synlig for befolkningen i Sydlibanon, hvor det shiamuslimske parti Hizbollah har scoret mange point ved finansielt at støtte genopbygning af knuste huse og butikker.

I Dahiye, Beiruts sydlige sønderbombede kvarter, er dommen over regeringens hidtidige indsats hård: »Regeringen modtog en masse penge fra udlandet efter krigen,« lyder det fra den ene forretningsindehaver efter den anden. »Men hvor blev pengene af? Vi har ikke set skyggen af dem.«

»Vi fokuserer på at hjælpe Libanon med at tackle sine egne reformprogrammer,« sagde en kilde fra EU-Kommissionen til Berlingske Tidende. »Det har folk på gaden svært ved at mærke.«

Derimod var der ingen sure miner hos premierminister Fouad Siniora, da han forlod konferencen. »Jeg tager virkelig glad af sted,« sagde Siniora. »Denne konference er et udtryk for tillid til den libanesiske nation.«