Catalonien gør klar til forbudt valg: »Bliver det ja, udråber vi republik­ken i næste uge«

Skoler og andre valgsteder er blevet besat forud for søndagens ulovlige folkeafstemning om catalansk uafhængighed, som Spanien vil forhindre. Men både aktivister og separatistledere forsikrer, at valgdagen vil forløbe fredeligt.

Trods forbuddet fra den spanske forfatningsdomstol er mange catalanere klar til at stemme om uafhængighed i dag. Her demonstrerer uafhængighedsaktivister i Barcelona fredag aften. Foto: Lluis Gene Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Bogatell-skolen i det centrale Barcelona holdt åbent hus. Da Berlingske kommer forbi spiller en flok teenagere fodbold i skolegården, mens mindre børn er i gang på legepladsen. Og rundt omkring på bænke sidder de voksne og snakker.

Arrangementet handler imidlertid ikke om at ryste lærere, elever og forældre sammen men derimod om at løsrive dem og resten af de godt syv millioner catalanere fra tilhørsforholdet til Spanien i forbindelse med den planlagte folkeafstemning om uafhængighed i dag, søndag.

Skolen er et de godt 2.300 valgsteder, som selvstyreregeringen har udpeget på trods af den spanske forfatningsdomstols forbud mod at afvikle afstemningen. Og for at forhindre politiet i at blokere adgangen til bygningerne, sådan som en dommer har givet ordre om, holder en gruppe forældre og tidligere elever dem besat.

»Politiet har været forbi for at orientere os om, at vi skal være ude kl. 6.00. Det har vi naturligvis ikke tænkt at rette os efter. Hvordan vi vil sætte os til modværge, kan vi ikke afsløre nu. Kun at alt kommer til at foregå fuldstændig uden vold,« forsikrer Conrad, Gloria og Jordi, der alle har familiemæssig tilknytning til skolen.

De seneste uger har spanske myndigheder i bestræbelserne på at forhindre afstemningen foretaget en serie anholdelser og ransagninger samt lukket hjemmesider og i det hele taget slået ned på alt, hvad der rører sig i forbindelse med afstemningen.

Separatistbevægelsen har svaret igen med en række protestaktioner, der hidtil kun har resulteret i enkelte tilfælde af hærværk. Men kan voldelige episoder undgås, når kampen om selve afstemningen i dag fløjtes i gang?

Skal man tro den nationalkonservative spanske avis ABC, er adskillige hundrede venstreekstremistiske ballademagere ankommet til Barcelona. Her har de meldt sig under fanerne hos det antikapitalistiske uafhængighedsparti CUP, oplyser anonyme kilder fra politiet til avisen.

»Det er fake news. I Madrid har myndighederne og medierne besluttet sig for, at dette skal ende voldeligt, og at det skal være vores skyld. Men det bliver der ikke noget af,« forsikrer Carles Riera, der er medlem af det catalanske selvstyre­parlament for CUP, over for en gruppe internationale journalister og fortsætter:

»Løsrivelsesprocessen kan kun lykkes, hvis det foregår fredeligt og med civil ulydighed som våben. Vi opfordrer til, at folk ignorerer provokationer fra højreekstreme og civile politifolk.«

CUP udgør en lille men vigtig del af selvstyre­regeringens parlamentariske flertal, og beslutningen om at gennemføre en folkeafstemning uden de garantier, som normalt gælder, tilskrives antikapitalisternes afgørende indflydelse. Carles Riera står da også gerne ved, at partiet er imod et kompromis – eksempelvis i form af et udvidet selvstyre inden for rammerne af Spanien.

»Den eneste løsning er uafhængighed. Hvis catalanerne stemmer nej, accepterer vi det naturligvis. Men bliver det ja, udråber vi republik­ken i næste uge. Og det samme gælder, hvis de spanske myndigheder med brug af vold forhindrer en rimelig valgdeltagelse,« siger parlamentsmedlemmet.

Ifølge centralregeringens repræsentation i Catalonien er kun 12 pct. af valgstederne blevet besat af forældre eller andre uafhængighedsaktivister, mens resten retter sig efter forbuddet mod afstemningen.

Kilder i separatistbevægelsen påpeger imidlertid, at man råder over andre lokaler – eksempelvis kirker med separatistisk indstillede sognepræster – hvis det bliver nødvendigt.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.