Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont er en jaget mand, efter han torsdag for første gang i syv år er vendt tilbage til Spanien.
Det catalanske politi leder nemlig efter ham.
Det skriver den catalanske tv-stationen TV3, melder The Guardian.
De uddyber, at politiet forsøger at lokalisere den tidligere separatistleder med det formål at anholde ham.
Tidligere torsdag holdt han en tale for flere tusind støtter ved Triumfbuen i Barcelona, skriver Ritzau.
»Jeg er kommet her i dag for at minde jer om, at jeg stadig er her,« siger Puigdemont ifølge nyhedsbureauet Reuters fra en scene, hvor han er omgivet af folk fra separatistpartiet Junts.
Her blev hans ankomst og tale tilsyneladende ikke hindret af politiet, skriver Ritzau. Men nu leder de altså efter ham.
Puigdemont har sagt, at han i Barcelona vil deltage i en indsættelsesafstemning for den nye leder af den regionale regering.
Tilbage i 2017 førte han an i regionens forsøg på at løsrive sig, som endte i kampe mellem tilhængere af et selvstændig Catalonien og spansk politi. Han flygtede siden i eksil i Belgien for at undgå anholdelse.