Catalanere på randen af et nervesammenbrud

Kaos i bil, tog og flytrafik samt et monumentalt strømsvigt har denne sommer bragt Barcelona på kanten af civilt oprør. Centralregeringen kritiseres for manglende investeringer, og utilfredsheden kan blive alvorlig for premierminister Zapatero med blot et halvt år til næste valg.

Trafikkaos i Barcelona efter en kæmpe strømafbrydelse, 23. juli 2007. Infrastrukturen i Barcelona vakler, fordi regeringen i Madrid har udsultet regionen, mener catalanerne.<br>Foto: Cesar Rangel/AFP Fold sammen
Læs mere

Da magasinet Euroman sidste år fejrede sit 150. nummer ved at kåre de 150 bedste ting ved livet, var Barcelona blandt de udvalgte. Den catalanske hovedstad hører da også med sin fine blanding af historie og modernitet, lokal og kosmopolitisk stemning til blandt Europa foretrukne storbyrejsemål med syv millioner årlige turister.

Men skulle en indfødt denne sommer få jubilæumsnummeret i hånden, ville han sandsynligvis smide det fra sig i vrede. For livet som barceloneser har været lidt af en prøvelse de seneste uger og måneder, og hver dag synes at byde på en ny infrastrukturel plage.

Hvis det ikke er motorvejene, der stopper til med køer så lange som et maratonløb eller to, er det El Prat-lufthavnen, som kollapser i forsøget på at afvikle et rekordhøjt antal afgange. S-togene kører om muligt endnu ringere, end de har gjort nu i snart et år pga. arbejdet med at føre en hurtigtogslinje frem til Sants-banegården. Og da et uheld så hændeligt som en nedfalden el-ledning var ude for et par uger siden, gik det halve Barcelona i sort.

Eksplosivt vokseværk
Forklaringen synes enkel. Siden byen tog sit store spring fremad i forbindelse med værtskabet for OL i 1992, er der ikke blevet investeret nævneværdigt i den basale infrastruktur. I samme periode er antallet af såvel turister som fastboende steget eksplosivt, og Barcelona er simpelthen vokset ud af sit tøj. Et eksempel: I 2000 betjente El Prat-lufthavnen 19 millioner passagerer. Sidste år var tallet steget til 30 millioner.

Hvem har ansvaret? Alberto Ruiz-Gallardón, konservativ borgmester i Madrid, hævder skadefro, at de catalanske politikere spilder tiden med at snakke om nationalisme i stedet for at sørge for borgernes behov, men i Barcelona er man mere tilbøjelig til at placere aben et helt andet sted:

Hvorfor står den nye terminal, der kan afhjælpe overbelastningen af El Prat, først færdig om to år, mens Madrids Barajas-lufthavn for længst er udvidet? Hvorfor koster det dyrt at køre på catalanske motorveje, mens man andre steder i Spanien slipper gratis og uden kø ved betalingsanlæggene. Og hvorfor har det statslige selskab, der ejer elnettet i Barcelona, tilsyneladende misligholdt det i en grad, så det kun var et spørgsmål om tid, før det brød sammen?

Julemanden Zapatero
Skulle det mon være fordi, centralregeringen også under socialisten José Luis Rodríguez Zapatero ignorerer og udsulter Catalonien, spørger catalonerne sig selv i disse uger. Og hvis den dårlige stemning bider sig fast, kan det blive alvorligt for premierministeren.

Ingen steder i Spanien får socialisterne så mange flere mandater end de konservative som i Catalonien, og med et parlamentsvalg for døren det skal afvikles senest til marts næste år har Zapatero dårligt råd til utilfredshed i sin absolutte højborg. Premierministeren havde da også et helt arsenal af »gaver« med, da han torsdag i sidste uge besøgte Barcelona.

600 millioner euro til de catalanske motorveje og 500 millioner euro til at fremskynde lufthavnsbyggeriet, lovede Zapatero bl.a. Han proklamerede også, at hurtigtogslinjen er færdig inden jul, og at de ansvarlige elselskaber vil blive tvunget til at betale erstatning til ofrene for strømafbrydelsen.

Allerede to dage efter var den imidlertid gal igen med en historisk lang motorvejskø på 75 kilometer og almindeligt kaos i El Prat. Og mens mediernes tophistorier bliver ved med at handle om kaos i Barcelona, gnider den konservative leder Mariano Rajoy sig i hænderne.

Han har uden større held baseret hele sin opposition på spørgsmålet om ETA og Spaniens enhed. Men nu kan noget så udramatisk som trafikkaos og rod i energiforsyningen måske alligevel gøre arbejdet for ham.