Carter forhandler i Nordkorea

USA's tidligere præsident på besøg i Pyongyang i et tilsyneladende forsøg på at få frigivet amerikaner.

Jimmy Carter (th) bliver modtaget i Nordkorea. Fold sammen
Læs mere
Foto: KCNA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA's tidligere præsident, Jimmy Carter, er i Nordkorea, hvor han vil forsøge at få frigivet en amerikansk statsborger.

Statslige medier i den kommunistiske stat skriver, at Carter og hans følge onsdag blev modtaget i Pyongyangs lufthavn af en viceudenrigsminister og landets særlige atomforhandler, Kim Kye-Gwan.

Carter, der er ledsaget af sin hustru, vil måske kunne forlade Pyongyang torsdag sammen med Aijalon Mahli Gomes, som i april blev dømt for illegalt at have krydset landets grænse fra Kina.

Washington har hverken bekræftet eller benægtet Carters mission, som finder sted på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem USA og Pyongyang er taget til.

Krydsede grænsen

Den 30-årige amerikaner Aijalon Mahli Gomes er idømt otte års ophold i en straffelejr og en bøde på omkring fire millioner kroner, fordi han krydsede grænsen fra Kina på ulovlig vis.

USA har tidligere udtrykt bekymring for Gomes' velbefindende. I sidste måned rapporterede statsstyrede medier i Nordkorea, at amerikaneren havde forsøgt at begå selvmord og var indlagt på et hospital.

Tidligere på måneden rejste amerikanske udsendinge til Nordkorea i et forsøg på at få ham frigivet, men forgæves.

Sidste år tog en anden tidligere præsident, Bill Clinton, på en privat rejse til Nordkorea. Her lykkedes det ham at få frigivet to amerikanske tv-journalister, der ligeledes var idømt strafarbejde efter at have krydset grænsen mellem Nordkorea og Kina.

/ritzau/AFP