Carl Philip deler første billede af kun tre dage gammel prins Alexander

Prins Carl Philip og familie i Slotskirken i Stockholm Fold sammen
Læs mere
Foto: Pontus Lundahl/TT

Det svenske kongehus har på sin hjemmeside delt et billede af prins Alexander, der er taget blot tre dage efter fødslen.

Billedet er taget af den stolte far prins Carl Philip, der tirsdag kunne juble over fødslen af sit første barn sammen med sin kone, prinsesse Sofia.

Selvom prins Alexander blot er få dage gammel, har det allerede været nogle begivenhedsrigsdage for den lille nye prins i den efterhånden store flok af småbørn i det svenske kongehus.

Torsdag fik han officielt navnet Alexander Erik Hubertus Bertil, og fredag blev der afholdt Te Deum i Slotskirken i Stockholm med deltagelse af det svenske regentpar, kronprinseparret, prins Carl Philip og og prinsesse Sofias familie.

Te Deum er en gammel tradition i det svenske kongehus. Ved store begivenheder i kongehuset afholdes en gudstjeneste i slotskirken med repræsentanter for kongehuset og ansatte ved hoffet og repræsentanter fra det officielle Sverige.

Det svenske kongehus har delt det første billede af den lille nye prins Fold sammen
Læs mere