Cao drømmer om Harvard og penge

Cao Manxi er en af Kinas skarpeste unge hjerner, og selv om hun – ligesom de fleste andre gymnasieelever i Kina – læser fra tidlig morgen til sen aften, ser hun alligevel lyst på fremtiden. Hun drømmer om at være frivillig til OL i Beijing i 2008, om en uddannelse på Harvard og om at tjene rigtig mange penge.

Når 17-årige Cao Manxi er hjemme hos sin forældre i weekenden, holder hun fri. Men kun om lørdagen, hvor hun ser tegnefilm. »Jeg elsker tegneserier, for tegneserieverdenen er lige omvendt af vores egen verden. De har overnaturlige kræfter. Det er en helt anden verden,« fortæller hun. Om søndagen står den til gengæld på ekstraundervisning, bl.a. engelsk på en privatskole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sharron Lovell

Cao Manxi ligger på sin seng med lukkede øjne under et grønt plastikpalmeblad og en pink heliumballon og dagdrømmer. Afslappet og sorgløs. Som om, hun ikke havde nogle bekymringer om forestående eksaminer og de høje forventninger, som unægteligt følger med at være en af de bedste elever på et af Kinas topgymnasier.

Det er lørdag og et sjældent pusterum for den 17-årige skoleeelev, som i hverdagene bor på kostskole og derfor kun er hjemme i weekenden. Søndagene går som regel med ekstraundervisning og lektier. Men om lørdagen er hendes værelse hendes pusterum og drømmeland.

Når hun drømmer om den fremtid, der ligger lige om hjørnet efter gymnasiet, står en uddannelse på Harvard øverste på listen.

»Harvard er min drøm, fordi det er et af verdens bedste universiteter, og fordi det er et fair og effektivt system. Jeg har hørt, at mange studerende holder kontakten med skolen bagefter,« siger hun velvidende, at hun »kun« behøver at bekymre sig om at få gode karakterer, fordi begge hendes forældre tjener godt og med hjælp fra et scholar­ship har penge til at betale for en dyr uddannelse i USA.

Harvard og OL
På endevæggen i værelset hænger en lækker fladskærm, som hun ser tegnefilm på, når hun er hjemme i weekenderne. Hendes mor har dog sat en begrænsning på to timer om dagen, fordi hun blev helt opslugt af sin japanske yndlingstegnefilm i den seneste skoleferie og havde svært ved finde stopknappen, når hun først gik i gang.

»Jeg elsker tegneserier, for tegneserieverdenen er lige omvendt af vores egen verden. De har overnaturlige kræfter. Det er en helt anden verden,« siger hun tænksomt.

Det ville unægteligt være lettere, hvis hun bare kunne knipse i fingrene og ønske, at den hårde gymnasietid var overstået, at hun allerede var på Harvard.

Men før Harvard har hun en anden drøm, som hun deler med mange andre unge studerende i Kina. Hun håber at blive frivillig, når Beijing i 2008 skal være vært for sommer-OL.

»Det er en stolthed for vores land at være vært for OL. Jeg ved ikke helt, hvad jeg kan lave, men måske er mit engelsk så godt, at jeg kan være oversætter,« siger hun på sit næsten flydende engelsk med en snert af amerikansk accent.

Den har hun tilegnet sig via en privat sprogskole, Oriental Language School, som er en af de bedste i Kina. Her bruger hun det meste af sine ferier på at forbedre sit mundtlige engelsk, som ikke bliver trænet ret meget i den daglige skolegang, hvor sprogundervisningen er mest skriftlig.

Hun forestiller sig en universitetsuddannelse inden for medier og management.
»Jeg vil gerne lave dokumentarfilm om Kina, og jeg kunne måske også godt tænke mig at være TV-værtinde,« siger hun.

Eksemplarisk teenager
Men hun er ikke kun til store begivenheder og mediernes søgelys. Derfor bruger hun ca. en dag om måneden på frivilligt arbejde på hospitaler og plejehjem, hvor hun sammen med andre gymnasieelever tager ud for at snakke med de syge og gamle.

»Jeg er glad, hvis jeg kan sprede lidt godt humør ved at tale med dem. Det lærer mig, at vi skal passe på vores liv. Vi kan gøre meget for de fattige, og vi burde bruge mere tid sammen med dem,« siger hun.

Sidste år var hendes klasse en uge på landet i den nærliggende Jiangsu-provins for at hjælpe bønderne med at pille bambusbuske, høste kartofler og bønner.

»Kina har så mange mennesker, men få af dem er dedikeret til at bidrage til landet og samfundet,« siger hun.

Selv er hun fast besluttet på at ville hjælpe Kinas svageste, og set i lyset af de voksende sociale forskelle i Kina, er hun som eliteelev og medlem af kommunistpartiets ungdomsliga uden tvivl en eksemplarisk teenager set med den kinesiske regerings øjne.

»Jeg vil gerne være med til at udvikle de fattige vestlige provinser, hvor jeg er fra. Der er mange steder, som har brug for hjælp. Og min hjemby Chongqing er centrum for regeringens Go West strategi, som handler om at udvikle Vestkina,« siger hun.

Uddannelse og penge
Alligevel ligner hendes drømme om at tjene rigtig mange penge de fleste andre fra hendes årgang. For hun satser på en startløn på ca. 10.000 RMB, når hun er færdig med at læse, hvilket er mindst dobbelt så meget som det normale niveau for nyuddannede.

»Min drøm er at blive succesfuld. At tjene mange penge, så jeg kan sige, at jeg er tilfreds og har gjort mit bedste. Penge er et redskab, som kan give min familie og jeg et godt liv. Mine forældre har penge nok, men måske kan jeg gøre deres liv bedre. Vi kunne for eksempel tage på nogle rejser sammen. Kina er et stort land,« siger hun.

Og hvad vil hun så bruge sin første løn til?

»Jeg vil købe gaver til sin mor og mine bedsteforældre, og ellers vil jeg spare penge sammen, for jeg har aftalt med min bedste ven, at vi vil rejse verden rundt sammen. Måske når vi er over 30 år. Min mor synes, at jeg skal være 35 år, før jeg får børn, for hun synes, at en kvinde skal dedikere sin tid til sit barn, og derfor bør man ikke få børn for tidligt,« siger hun.