Canada vil nu også angribe Islamisk Stat

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Endnu et land melder sig nu på banen i kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS). Det oplyser landets regering, skriver cbcnews.ca.

Canada har tilbudt at bidrage til den amerikansk ledede mission mod den frygtede terrorbevægelse i en periode på maksimalt seks måneder.

Det canadiske bidrag mod IS’ krigere i Mellemøsten vil udelukkende komme fra luften, og det er dermed på forhånd udelukket, at canadiske soldater vil blive sat ind for at bekæmpe IS på landjorden.

Canada sender i forvejen nødhjælp til de mange mennesker, der er flygtet fra IS’ hærgen i Syrien og Irak, ligesom landet har sendt ammunition til irakiske og kurdiske styrker, der bekæmper IS’ væbnede mænd.

Canada har desuden sendt militærrådgivere til Irak på en 30 dage lang mission.

BNB