Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, fløj mandag ind til hastebesøg i Bruxelles og London som en klar understregning af, at det politiske kaos efter den britiske folkeafstemning er ganske alvorligt – også for USA.

For USA handler det om at sikre et stabilt Europa, som sammen med USA kan være med til at skabe en mere sikker verdensorden, lod Kerry forstå.

Og hvordan fremtidens EU skal se ud, er netop det altoverskyggende emne, når EU-landenes 28 stats- og regeringschefer mødes til topmøde tirsdag-onsdag.

Den britiske premierminister, David Cameron, får kun lov til at være med tirsdag, og han skal ikke regne med en varm velkomst – til gengæld bliver det i høj grad en tur i den varme stol, når han skal forklare, hvad der venter nu.

Reelt kan Cameron som afgående premierminister ikke sige så meget, da det vil være den kommende premierminister, der tager beslutningen om at aktivere skilsmisseforhandlingerne, og det bliver umiddelbart tidligst til september. Men lande som Frankrig og Italien ventes at gøre det klart, at det ikke bliver en tag-selv-butik for Storbritannien, når fremtidens partnerskab skal forhandles.

Skal genvinde tilliden hos befolkningen

Når Cameron er sendt hjem, tager de 27 resterende EU-ledere onsdag morgen fat på en diskussion om, hvordan de bedst kommer videre, og hvordan befolkningernes tillid til EU kan vindes igen.

»Brexit har bragt spørgsmålet om EUs fremtid på agendaen. Det er ikke nødvendigvis afslutningen på EU, men der kommer nu en grundlæggende diskussion om fremtiden, og om det skal være et EU i flere hastigheder,« siger seniorforsker Rem Korteweg fra tænketanken Centre for European Reform (CER).

Alle landene er da også enige om, at EU må forandres, men der er store forskelle på, hvilke hovedprioriteter landene har, og hvor hurtigt og forpligtende de mener, at fremtidens EU skal være.

Hvad angår økonomien, ser de handelsorienterede, nordvesteuropæiske lande, som Danmark hører til, gerne et EU, der fokuserer mere på at udvikle det indre marked. Andre har derimod et stramt fokus på styringen af eurozonen, og et land som Italien taler ligefrem om fælles euroobligationer.

Alle lande erkender, at flygtninge- og migrantkrisen er en grænseoverskridende og vedvarende udfordring, som skal håndteres i fællesskab. Foreløbigt er der kommet bedre styr på såvel de indre som ydre grænser med lukningen af Balkanruten og flygtningeaftalen med Tyrkiet, men spørgsmålet om asylkvoter er fortsat uhyre giftigt.

»Hvis EU skal overleve, er det nødt til at blive mere fleksibelt. I mine øjne er EU upopulært, fordi det blander sig i landenes økonomi og asylpolitik, så mit råd er at fokusere mere på handel, fordi det skaber job, og så droppe asylkvoterne,« siger Pieter Cleppe fra tænketanken Open Europe.

Størst enighed er der umiddelbart om, at der er behov for at styrke EUs fælles sikkerhedspolitik, både fordi en urolig verden og terrortruslen kræver det, men også fordi et britisk exit er en klar svækkelse af EU sikkerhedspolitisk – også selv om samarbejdet mellem EU og NATO, som briterne fortsat vil være med i, løbende styrkes.