Cameron på valgturné i Beatles fodspor

Den britiske premierminister David Cameron besøgte forleden de berømte Abbey Road-pladestudier i London. Han mødtes med nogle af de kunstnere, der støtter et britisk ja ved den kommende folkeafstemning. Og ved den lejlighed måtte han naturligvis krydse den berømte fodgængerovergang.