Cameron og Miliband forklæder sig i valgmanifester

Konservative søger en blødere profil, og Labour vil signalere økonomisk troværdighed på vej ind i den britiske valgkamps afgørende fase.

»Det her manifest bygger på en enkel idé,« lød det fra premierminister David Cameron, som tilbød »det arbejdende folk« sikkerhed, da han i går fremlagde Det Konservative Partis politiske manifest under en tale i Swindon i det sydvestlige England. Fold sammen
Læs mere

LONDON: Premierminister David Cameron lagde ekstra tryk på de vigtigste ord og prøvede at se ud, som om at han var ved at understrege en indlysende sandhed:

»Det her manifest bygger på en enkel idé. Vi er partiet for det arbejdende folk, der tilbyder dig sikkerhed i alle faser af dit liv.«

Her stod den konservative partileder med rødder i det britiske samfunds øvre luftlag og med Oxford-uddannelse inklusive medlemskab af den ultimative kjole-og-hvidt-rige-børns dekadence »Bullingdon Club«. Manden, der for nylig på valgkampsturné fik billede og hånlige kommentarer rundsendt på nettet, da han var til frokost med nogle vælgere og spiste sin hotdog med kniv og gaffel.

Cameron fremlagde tirsdag Det Konservative Partis politiske manifest. Labour-lederen David Miliband fremlagde sit partis manifest dagen forinden. Traditionelt har det været buddet på regeringsgrundlaget for de to partier. I dag med en ny koalitionsregering i udsigt er handlekraften noget mere tvivlsom, men Cameron var tydeligvis klar over, at opmærksomheden kan hjælpe ham til at fortsætte som premierminister efter valget 7. maj.

»Vi har trukket landet på fast grund. De næste fem år bliver endnu vigtigere, når vi vil bygge på det fundament,« sagde Cameron under sin tale i Swindon i det sydvestlige England.

Partiet for de rige

Det konservative manifests appetitvækkende slagnummer til de britiske medier var et valgløfte om, at man markant vil udvide muligheden for, at lejere kan købe offentligt ejede boliger til et godt stykke under markedsprisen. Det hænger ikke videre sammen med, hvad den konservative Cameron-regering ellers ønsker at prioritere højest i en ny valgperiode, men signalet var nøje udvalgt. Det blev suppleret med understregning af planer om gratis børnepasning for »arbejdende par«, loft på de dyre, britiske togbilletter og skattelettelser for de laveste indtægter.

»De er altid blevet betragtet som partiet for de rige, og de ønsker at konfrontere det direkte,« lød det i en politisk analyse efterfølgende i BBC.

Det er også et udtryk for, at vicepremierminister Nick Clegg fra junior-regeringspartneren Liberaldemokraterne måske ikke er helt ved siden af. Han erklærer, at de konservative har erkendt, at deres valgkampagne »ikke har virket« efter hensigten. Det var den hårde model, hvor partiet slog på »økonomisk ansvarlighed« med fokus på at få en tyngende statsgæld barberet ned via massive besparelser i den offentlige sektor.

Valgstrategien har efterladt et hul til Miliband hos britiske vælgere, der er ved at være trætte af hårde tider og ikke rigtigt selv har kunnet mærke det økonomiske opsving, der tegner sig pænt i statistikkerne.

Labours løfter om at komme efter skatte­unddragere og sociale skævheder til fordel for »de rige« var dog skubbet lidt i baggrunden mandag, da Miliband i den gamle arbejderby Manchester præsenterede Labour-manifestet og understregede, at »vi vil skabe balance i regnskaberne. Vi vil sætte tæring efter næring«. Måske fordi Labours strategi lige akkurat har holdt Milibands udskældte »skyggekabinet« flydende i valgkampen, men ikke har fjernet dem fra dødvandet i meningsmålinger side om side med konservative og lidt over 30 procents tilslutning til hver.

Partierne præsenterer sig i øjeblikket som »strenge Labour mod omsorgsfulde Tories«, konstaterer kommentatoren Polly Toynbee i The Guardian. Hun lægger ikke skjul på, at hun foretrækker en Labour-regering. Hvad flertallet af briterne foretrækker er fortsat i højeste grad usikkert. Meget vil afhænge af, om Cameron og Miliband på valgdagen har været i stand til at fratage momentum for de mindre partier til højre og venstre, der med historisk gode meningsmålinger truer med at torpedere det britiske de facto-topartisystem for altid.

En lækkerbisken på boligfronten

Til det var geografien i præsentationen af manifestet i Swindon et brugbart udgangspunkt for Cameron. Da Berlingske tidligere på året var i Stroud få kilometer derfra, var det ikke svært at finde traditionelt konservative vælgere, der gerne ville lytte interesseret til kredsens nye UKIP-kandidat.

»Jeg vil stemme på UKIP. Det gjorde jeg for første gang ved EU-valget, fordi der er nødt til at ske noget. Men jeg var glad for Thatcher. Hun gjorde, hvad hun sagde, at hun ville gøre. Og så greb hun ind, da Falklandsøerne blev angrebet,« lød det fra en lokal mand.

Til ham og andre havde Cameron et ekstra budskab i sit manifest. Muligheden for at købe egen bolig til særpris fra det offentlige blev første gang udtænkt og sat i værk af tidligere premierminister Margaret Thatcher som et af hendes regeringsperiodes mest populære initiativer.