CHEYENNE, Wyoming: For 20 år siden flyttede Stan og Tammy Higgins ind i et hus lige uden for en gammel stationsby, der blev grundlagt, dengang området var en del af det vilde vesten. Den én hektar store grund lå midt på den vindblæste prærie. Fra deres stuevindue kunne de nyde synet af græssende kvæg, omstrejfende gaffelbukke og prærieulve på jagt.

Men nu er idyllen forsvundet: Tunge lastbiler, gravemaskiner og hundredvis af bygningsarbejdere har i omkring to år kørt i døgndrift for at bygge et datacenter for Meta Platforms. Mod øst vil Microsoft tredoble arealet på sit i forvejen betydelige datakompleks. Mod syd er man netop gået i gang med Project Jade, der en dag bliver et af de største datacentre i USA.