Byen på den blinde vej

Det krigshærgede Østukraine har fået både rubler, russiske skolebøger og nye pas. Men folk venter stadig på det, de blev lovet, dengang oprørerne tog magten. Berlingske har genbesøgt byen, hvor Europas glemte krig brød ud.

Donetsk ligger i det, de kalder Folkerepublikken. En del af Europa, som i realiteten hverken er ukrainsk eller russisk, og som styres af oprørsstyrker, der har vendt Ukraine ryggen til fordel for Rusland. Om aftenen høres bomberne, der falder i udkanten af Donetsk, mens livet forsætter sin vante gang i dagtimerne. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Pigen i dybblå kjole står alene midt på den tomme scene og synger af karsken bælg. Stemmen dirrer, idet den otteårige når til omkvædet.

»Jeg elsker dig, Ruuuusland! Uden dig er der ingen lykke,« synger hun og slår ud med de små pufærmer.

Bløde strygere fylder højttalerne. Sukkersød popmusik bærer den patriotiske sang i mål blandt det begrænsede publikum foran scenen. Forsamlingen af forældre og bedsteforældre klapper høfligt.

Det er søndag eftermiddag, og vi er ankommet til det krigsarrede Donetsk midt i en sangkonkurrence for børn. Her i byens største park afløser den ene russisk- og sovjetpatriotiske sang den anden.

Næste indslag handler om den heltemodige Røde Hærs indsats i Anden Verdenskrig. Så følger en hyldest til byens minearbejdere.

»Tapre og sunde går vi fremad, vort fredelige folk,« lyder teksten.

Det hele er organiseret af de separatistiske magthavere, der har styret Donetsk med jernhånd, siden konflikten i Østukraine brød ud for to år siden. I dag er børnene sendt på scenen for at besynge oprørernes indsats i kampen mod de ukrainske regeringsstyrker.

»Donetsk Folkerepublikken – min republik,« står der på et banner, hvis nogen skulle have glemt, hvad separatisternes selvudråbte udbryderstat hedder.

Og festen i parken er kun lige begyndt.

Forude venter aftenens højdepunkt: En kendt sanger fra Moskva skal udpege vinderen blandt de patriotiske børnestemmer.

»Det er jo sandt, hvad de synger,« siger 67-årige Ljudmilla Igorovna, der står i første række foran scenen. Hun venter på, at hendes barnebarn skal optræde deroppe.

»Vores fremtid er i Rusland. Hvad ellers? Hvad er Ukraine? Ukraine betyder kun et: krig og revolution,« siger hun.

Aftenens højdepunkt, en kendt sanger fra Moskva, har netop indtaget scenen i Donetsks største park. Mange borgere i Donetsk er ikke i tvivl om, at deres fremtid er i Rusland. »Hvad ellers,« spørger de. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Vi er tilbage i Donetsk for første gang i 12 måneder. Det første indtryk er, at storbyen er drevet et par hundrede kilometer mod øst. Den militære del af konflikten har til gengæld ikke ændret sig en tøddel. Den er ligeså brutal og uforsonlig som dengang. Hver eneste nat byder på nye buldrende artilleridueller mellem parterne. Over 9.400 er dræbt.

Men føltes skillelinjerne mellem konfliktens parter dengang stiplede og midlertidige, så er det nu, som om de er hærdet og blevet til mure.

For et år siden kunne lokale endnu let rejse mellem de ukrainskkontrollerede byer og oprørernes kontrolposter. Den ukrainske valuta, hryvnaen, var gældende på begge sider af fronten. Og i efteråret blev den skrøbelige våbenhvile overholdt så længe, at optimister næsten turde tro på den fredsaftale, som parterne underskrev sidste år. Den såkaldte Minsk-aftale slår fast, at de oprørskontrollerede områder skal genintegreres i Ukraine til gengæld for et mål af selvstyre.

Dette synes i dag nærmest utænkeligt. Frontlinjen er ikke længere bare en streg på et militært landkort. Den er forvandlet til en regulær grænse med paskontrol, bilkøer og ventetid på op til halvandet døgn.

Samtidig er de separatistiske magthavere målrettet begyndt at hakke de sidste bånd til resten af Ukraine over.

Det måske mest symbolske hug ses, når man træder ind i næsten en hvilken som helst butik eller café i de oprørskontrollerede områder. Her er priserne nu i russiske rubler, for de separatistiske magthavere har erklæret den russiske valuta for eneste officielle betalingsmiddel.

De kalder det folkerepublikken. Et hul på europakortet, som hverken er ukrainsk eller russisk, og som styres af oprørsstyrker, der vendte ryggen til Ukraine. Om aftenen høres bombedamenterne fra udkanten af byen, hvor krigen stadig raser, om dagen forsætter livet som det (næsten) altid har gjort. De to sårede soldater »Bunja« og »Krapal« på en lokal militærbase uden for Donetsk. Fold sammen
Læs mere

Også på andre områder er »russificeringen« optrappet. Russiske læreplaner er indført på universitetet i Donetsk og russiske skolebøger i skolerne. Flere oprørsledere har skiftet det ukrainske mobilnummer ud med et russisk, der nu kan bruges til lokaltakst.

Den voksende afgrund skaber et mylder af praktiske problemer for de hårdt prøvede civile. I den oprørskontrollerede by Horlivka demonstrerede over tusind lokale i sidste uge mod separatisternes planer om nye tårnhøje toldsatser på ukrainske varer, skriver den lokale avis Gorlovka Segodnja.

Begge parter har gravet grøfter i ly af krigen. Ukraine har indført en handelsblokade rettet mod oprørerne. Og oprørerne har kappet de sidste ankertove i takt med at pengestrømmen fra Moskva har gjort det muligt, siger Enrique Menendez, leder af den Donetsk-baserede nødhjælpsorganisation Ansvarlige Borgere.

»Det gælder madvarer, det gælder handel, og det gælder finansieringen af republikken,« siger han.

Selv om den store nabo ikke er gået hele vejen som på Krim-halvøen – den blev annekteret af Rusland i 2014 – så er det krigshærgede Østukraine godt på vej. I praksis er de oprørskontrollerede områder og de mere end 2,5 million indbyggere nu koblet af Ukraine og ind i Ruslands økonomiske sfære, siger Menendez.

»Jo længere det fortsætter, desto mere umuligt bliver det, at Minsk-aftalen kan blive opfyldt,« siger han.

Den nye virkelighed mærkes i hver eneste undervisningstime på universitet i Donetsk, to kilometer fra musikscenen i parken.

For to år siden var universitetet et centrum for modstanden mod den pro-russiske magtovertagelse. De studerende demonstrerede med ukrainske flag på byens centrale plads længe efter, at rådhuset var blevet besat af prorussiske oprørere. Snart måtte forskere, undervisere og studerende tage flugten, da bevæbnede mænd overtog universitetets campus. Donetsks universitet er nu genåbnet i eksil i den centralukrainske by Vinnitsa.

Men også de nye separatistiske myndigheder har genåbnet universitetet. En pro-russisk rektor er indsat. Læseplanerne er nu russiske i stedet for ukrainske, fortæller Alina Pryjmenko, studieleder på institut for idræt.

»Det er vigtigt for vores studerende, at de kan bruge deres uddannelse i Rusland,« forklarer Alina Pryjmenko, da vi møder hende på universitetet.

Hun har netop overrakt diplomer til en lille gruppe studerende, der har bestået deres bifag.

»Donetsk Folkerepublikken,« står der med store bogstaver på diplomet. De studerende smiler og glæder sig til at holde sommerferie.

Men det kræver ingen universitetsgrad at forstå, hvilke problemer det separatistiske stempel giver.

»Jeg tror ikke på, at det kan bruges i udlandet. Ikke engang i Rusland. Det anerkendes kun her, og det betyder, at jeg ikke kan læse videre,« siger Sergej, en af de studerende.

Som sportsudøver plejede han at deltage i stævner i Ukraine og Europa. Det er også blevet umuligt nu, siger han.

Resultatet efter to års konflikt er, at Rusland og de separatistiske oprørere har efterladt over to millioner mennesker i et juridisk sort hul. End ikke Moskva anerkender formelt den østukrainske udbryderstat, der ellers for nylig er begyndt at udstede sine egne pas.De er derfor mest til pynt. Oprørspasset giver udelukkende adgang til at rejse ind i to andre separatistiske regioner i Kaukasus, Sydossetien og Abkhasien.

I Donetsk hersker ingen tvivl om, at »russificeringen« er i top. Ikke kun fordi man i bybilledet kan løbe på Josef Stalin, men også fordi lokale butikker angiver prisen i russiske rubler, og der er indført russiske bøger i skolerne. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Men for at komme dertil skal man gennem Rusland, og det kræver stadig et ukrainsk eller russisk pas.

Over 700.000 indbyggere i Donetsk lever derfor et dobbeltliv med separatistiske ID-kort i forlommen og et krøllet ukrainsk dokument i inderlommen.

21-årige Sergej vifter med sit ukrainske pas. Det udløber om tre måneder, siger han.

»Hvad skal jeg så gøre? Hvis jeg ikke kan komme over på den anden side, så er jeg fanget her.«