Bush vil sende flere soldater til Irak

Præsident Bush vil sende mellem fem og syv nye brigader til Irak - mellem 20.000 og 24.000 soldater - og til november skal irakerne selv overtage kontrollen. Det er Bushs nye strategi, og kritikerne overvejer nu, hvordan de bedst kan stække ham.

SANTA FE: Præsident Bush mener, at der endnu er håb i Irak, men han erkender også - og det er første gang, han gør det - at han har taget fejl under missionen.

Natten til i dag holdt han en af sine sværeste taler til nationen, og inden talen oplyste hans talsmand, at præsidenten vil sende yderligere mellem fem og syv brigader med hærsoldater og marineinfanterister til Irak. Det svarer til mellem 20.000 og 24.000 mand.

Hovedparten af forstærkningen skal stationeres i Bagdad og sørge for at »rydde op, holde fast og bygge op« i den irakiske hoevdstad, men en division skal også sendes til den uroplagede Anbar-provins. Bush-regeringen kender opinionstallene, den ved, at eskaleringen er alt andet end populær blandt vælgerne. 72 procent af dem er utilfredse med præsidentens håndtering af krigen, og kun 19 procent går ind for at sende flere styrker til Irak, men præsidentens talsmand oplyste, at det er »nødvendigt at gå op førend vi kan gå ned« i mandtal i Irak.

Bush erkender fejl
Ifølge præsidentens nye strategi skal de irakiske sikkerhedsstyrker til november overtage hovedparten af opgaverne i landet, men de amerikanske soldater vil dog blive i landet derefter. Forstærkningen skal kobles sammen med en hjælpepakke, som i første omgang giver en mia. dollar til den irakiske regering.

Talsmand Dan Bartlett oplyste også, at præsidenten i sin tale vil komme med en »mea culpa«. Han vil erkende, at han og hans folk i første omgang sendte for få soldater til Irak, at de undervurderede modstanden og problemerne, og at de skulle have lyttet til de topofficerer, som advokerede for en mere massiv styrke. Det er i den store sammenhæng en beskeden erkendelse, men det er et syvmileskridt for en præsident, som ikke ynder at se sig i spejlet, og som da han under valgkampen i 2004 blev bedt om at pege på nogle begåede fejl - ikke kunne finde nogle.

Plan til afstemning
Allerede inden præsidenten havde talt, talte kritikerne om hans tale, og Demokraternes ledere i begge kamre i Kongressen fastslog i aftes, at de ville sende præsidentens plan til afstemning. Sådan en afstemning vil være ikke-bindende, men den vil tvinge præsidentens partifæller til at tage stilling, og den vil formentlig føre til, at både Repræsentanternes Hus og Senatet giver præsidenten en næsestyver. En række fremtrædende republikanske senatorer, bl.a. Gordon Smith og Olympia Snowe, har allerede meldt sig som modstandere af den nye strategi. »Hvorfor skulle resultatet denne gang blive anderledes end tidligere,« spurgte Snowe, og Smith oplyste i aftes, at han vil støtte et vidtgående forslag fremsat af senator Ted Kennedy.

Kennedys forslag vil kræve, at Kongressen godkender præsidentens planer, og hvis ikke det sker, vil Kongressen lukke for pengekassen, og Kennedy lægger ikke skjul på, at han håber at sænke troppe-eskaleringen.

Men Demokraternes leder i Senatet, Harry Reid, var i aftes skeptisk over for sin partifælles forslag: »Jeg tror, at vi vil få mere ud af et tværpolitisk initiativ, og at sådan et signal på længere sigt vil have større indflydelse på vores politik i Irak,« sagde han.