Bush vil foreslå gradvis tilbagetrækning fra Irak

USA's præsident, George W. Bush, offentliggør snart en plan for en gradvis tilbagetrækning af amerikanske styrker fra Irak, skriver avisen New York Times.

De amerikanske styrker i Iraks skal trækkes gradvist tilbage fra begyndelsen af næste år. Det planlæger præsident George W. Bush, ifølge avisen New York Times lørdag.

Planen, der lægges frem næste måned, har som mål at imødegå kritik fra Demokraterne og republikanske politikere, som ønsker de amerikanske soldater hjem hurtigt, skriver avisen.

Den gradvise tilbagetrækning imødekommer imidlertid slet ikke de krav, som Demokraterne har stillet om, at alle USA's styrker skal ud af Irak i begyndelsen af næste år.

Planen har også som mål at imødegå pres fra den amerikanske offentlighed om at hente soldaterne hjem hurtigt, siger unavngivne embedsmænd til avisen.

/ritzau/