Bush vil besøge Minneapolis

USA's præsident vil lørdag besøge katastrofeområdet i Minneapolis, Minnesota.

USA's præsident, George W. Bush, vil lørdag besøge katastrofeområdet i Minneapolis, Minnesota, meddelte Det Hvide Hus torsdag.

Forinden vil den amerikanske førstedame, Laura Bush, også besøge stedet, hvor en bro pludselig brød sammen og styrtede i floden i myldretiden onsdag.

Flere af de otte spor på broen var lukket for trafik, da broen uden varsel knækkede sammen.

/ritzau/