Bush til Israel og Vestbredden i januar

USA's præsident på rundrejse i Mellemøsten i begyndelsen af det nye år.

USA's præsident, George W. Bush, rejser i januar på sit første besøg i Israel og på Vestbredden i sin præsidenttid.

En af præsidentens nære rådgivere sagde tirsdag, at Bush vil foretage en rejse til Mellemøsten for at fremme fredsprocessen i dagene 8.-16. januar.

Den amerikanske præsident vil samtidig besøge Kuwait, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Egypten som opfølgning på den nylige mellemøstfredskonference i Annapolis, Maryland.

/ritzau/AFP