Bush ruster baglandet til kamp

En hjælpende hånd til sin gamle væbner, »Scooter« Libby. En langemand til Demokraterne og et flertal af amerikanerne. Præsident Bush lovede for et halvt år siden at arbejde hen over midten, men nu ruster han sine tropper til kamp. Det sår tvivl om et ellers ventet kursskifte i Irak.

Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

I sagen »USA mod Lewis Scooter Libby« har den amerikanske præsident placeret sig på sin gamle ven og rådgivers side.

Stik imod et ønske fra anklagemyndigheden, domstolene og et flertal af befolkningen har George W. Bush fritaget »Scooter« for at komme i fængsel. Det er han i sin gode ret til. Men Bush må have vidst, at han ville gøre sig selv og sine nærmeste folk til skydeskive for beskyldninger om, at de sætter sig selv over loven.

Hvorfor gør han det så?

Konklusionen må være, at Bush er ligeglad. Med meningsmålinger, hvori han typisk får støtte fra sølle 30 procent, har han ifølge flere iagttagere tilsyneladende besluttet sig for, at det ikke kan blive meget værre.

Det eneste, der kunne trække ham endnu mere ned, ville være at lægge sig ud med sit bagland.

Det har han været tæt på at gøre med sit kuldsejlede forslag til en ny udlændingereform, og omstødelsen af »Scooter« Libbys straf ses som et middel til at genskabe roen i egne rækker.

»Det er en måde til at samle tropperne hans politiske allierede og folk, som burde være hans politiske allierede,« vurderer professor i politisk videnskab på Drake University Dennis Goldford over for nyhedskoncernen McClatchy.

EFTER MIDTVEJSVALGET i november, hvor Republikanerne med præsidentens egne ord fik en »omgang prygl«, lovede han at strække sig hen over midten i amerikansk politik og samarbejde med det nye demokratiske flertal i Kongressen. De ambitioner har lidt en krank skæbne i mødet med Demokraternes lange række af undersøgelser og krav om vidneafhøringer af ansatte i administrationen krav som Det Hvide Hus nægter at efterkomme.

Men samtidig har udlændingereformen reelt været præsidentens hidtil eneste oprigtige forsøg på et tværpolitisk samarbejde, og det blev paradoksalt nok skudt i sænk af konservative republikanere. Republikanerne har oven i købet spærret for over 100 andre lovforslag i en åbenlys forhalingstaktik mod Demokraterne. En taktik, som de tilmed er stolte af.

»Det virker at være obstruktiv,« som den fremtrædende republikanske senator, Trent Lott, sagde forleden dag.

Alt sammen har det bragt præsident Bush i den situation, at han ikke længere kan komme igennem med sin indenrigspolitik. Han har nu gjort op med sig selv, at han derfor lige så godt kan gå ned i kamp med sine allierede på sin side, lyder analysen i Los Angeles Times. »Scooter« var de konservatives cause celebre, som kunne bringe dem tilbage i flokken.

DET REJSER SPØRGSMÅL ved, hvad der sker med hensyn til tidens emne over alle Irak. I Washington har det længe været formodningen, at Bush til september vil skifte kurs og indlede en tilbagetrækning af kamptropper. Om ikke af andre grunde, så for at hjælpe sit republikanske parti, der oven på»pryglene« ved midtvejsvalget i 2006 ikke har lyst til at tage endnu et valg på Irak-krigen. Flere og flere republikanere har indikeret, at de trækker støtten til krigen i september, hvis Bush ikke forinden skaber synlige fremskridt.

Men »Scooter« Libby-afgørelsen kan være et signal om, at Bush har besluttet sig for at holde på sit, mener professor i politisk videnskab, Bruce Buchanan, der fra University of Texas har fulgt George W. Bush gennem mange år.

»Han holder sig til sine velkendte midler, fordi han føler sig forpligtet til at vise et lederskab, der aldrig bøjer af,« siger han.

Eneste vej til kursskifte i Irak vil med andre ord gå igennem et veto-skudsikkert fælles demokratisk-republikansk flertal i Kongressen, der kan tvinge præsidenten til at lystre. Spørgsmålet er, om det trods alt er realistisk. Det vil kræve et republikansk mytteri næsten uden sidestykke i historien.

PRÆSIDENTENS TAKTIK er risikofyldt. Det ses alene af, at de mest nervøse i Washington i disse dage ikke er demokrater, men republikanske valgstrateger. De frygter, at Libby-sagen vil efterlade de gamle sår om krigsgrundlaget vidt åbne til fortolkning hele vejen frem til valget.

»Hvis det her strækker sig ind i 2008-valgkampen, vil det blive utrolig ødelæggende for det republikanske parti. Det bringer vores fokus tilbage til fortiden og til ting, som folk ikke bryder sig om hos Bush-administrationen. Det er ikke det, vi behøver,« siger Vin Weber, tidligere kongresmedlem for Republikanerne og nuværende lobbyist med tætte bånd til Det Hvide Hus.

Men Bush har valgt side. Ikke sit partis, ikke sit lands, men sit eget baglands.