Bush lapper på terror-alliancen

Den amerikanske præsident George W. Bush' forsikringer om, at dets vigtigste allierede vil blive konsulteret om den videre gang mod en mulig militær aktion i Irak, blev positivt modtaget på NATOs Prag-topmøde.

Læs mere
Fold sammen

PRAG

Den amerikanske præsident George W. Bush rejste i går fra NATO-topmødet i Prag med nogle bemærkelsesværdige rosende ord for sin optræden i Irak-krisen og terrorkrigen.

»Vi har set en anden George Bush efter hans tale i FN. Jeg tror, at han har indset realiteterne og er blevet klar over, at han ikke kan klare dette på egen hånd,« sagde den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright fra Bill Clintons administration, som også var i Prag i forbindelse med en sikkerhedspolitisk konference. Hun mente, at Bush havde klaret sig godt i Prag i forhold til at overtale de europæiske allierede til at bakke op om USAs politiske kurs i terrorkrigen.

Fra europæisk side lød der også hovedsageligt ros til Bush' optræden - herunder hans forsikring om at den videre fremgang mod Irak vil finde sted i konsultationer med USAs allierede.

Men både Tyskland og Frankrig markerede alligevel på topmødet, at de endnu ikke føler sig overbevist om, at den videre logiske følge af terrorkrigen skal være et militært angreb på Irak og en fjernelse af Saddam Hussein-styret. Franske diplomater lagde afgørende vægt på, at NATOs støtteerklæring med at lægge pres på Irak på ingen måde kan fortolkes som et tilsagn om, at de øvrige NATO-lande vil deltage i et militært angreb mod Irak. Og fra tysk side blev det gentaget, at Tyskland i hvert fald ikke vil være med, selv om udenrigsminister Joschka Fischer også lod forstå, at Tyskland måske vil stille sit luftrum til rådighed for de amerikanske operationer.

Irak-pres opretholdes

De mest håndgribelige tilsagn om militær støtte til en amerikanske militær aktion i Irak kommer fortsat fra Storbritannien og Australien. Frankrig, Canada og Holland bekræftede i går, at de også havde fået konkrete ønsker fra USA, men de tre lande var mindre positive i deres reaktioner end f.eks Danmark.

På Prag-mødet gjorde den amerikanske udenrigsminister Colin Powell klart, at USA vil opretholde det militære pres konstant på Irak og også er parat til at gennemføre et felttog i næste sommers kvælende varme om nødvendigt. Saddam Hussein skal ikke regne med, at han kan trække en afgørelse i langdrag ved at spille kat og mus med FNs våbeninspektører i håb om, at USA ikke vil angribe, når temperaturen begynder at nærme sig de daglige 40 grader næste forår, sagde Powell.

»Mange slag er blevet udkæmpet om sommeren. De amerikanske styrker er meget effektive til at kæmpe om natten, når temperaturen er faldet,« sagde Powell, der var det amerikanske militærs øverstkommanderende i Golfkrigen i 1991.

Efter Prag-topmødet rejste George W. Bush videre til Sankt Petersborg for at mødes med den russiske præsident Vladimir Putin.

Rusland reagerede i går afdæmpet på den historiske beslutning om at udvide NATO med syv nye lande, da den russiske udenrigsminister Igor Ivanov mødte op til konsultationer med NATO på andendagen af Prag-topmødet.

»Så længe alliancen fokuserer på sine nye opgaver - herunder bekæmpelsen af den internationale terrorisme - ser vi ingen grund til bekymring,« sagde Ivanov.

'Men han tilføjede, at Rusland nu også ser sig som en del af alliancen mod terrorisme; senest bevist med den tjetjenske gidseltagning i teatret i Moskva.

»Rusland har ikke noget at frygte fra en udvidet alliance,« sagde NATOs generalsekretær George Robertson i går med henvisning til, at NATO og Rusland tidligere i år besluttede sig for at udbygge deres politiske konsultationer med et nyt NATO-Ruslands råd.

Fra russisk side er der imidlertid en del bekymring for NATOs planer om at udbygge forholdet og samarbejdet med en række af de centralasiatiske republikker som Kasakhstan, Uzbekistan og Tadsjikistan, der i flere år har deltaget i NATOs partnerskabs-samarbejde. Robertson understregde i går, at en af NATOs vigtigste opgaver i de kommende år bliver at inddrage disse tidligere sovjet-republikker og Kaukasus-lande som Georgien i et tættere samarbejde, selv om det er urealistisk med NATO-medlemskab. Ordene ses som et klap på skulderen efter centralasiaternes samarbejde med USA og dets allierede i terrorkrigen.