Bush kritiserer selvbevidst Kina

Den amerikanske præsident kritiserer Kina for at overtræde menneskerettighederne. Samtidig opfordrer han Kina til at opføre sig ansvarligt i for eksempel Afrika. Her har Kina store investeringer og får stadig større indflydelse.

USAs præsident Bush ankom i går sammen med sin hustru Laura og datteren Barbara til Beijing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Larry Downing/Reuters

BEIJING: Den amerikanske præsident George W. Bush har været på rundtur i Asien. Sent i går landede han så endelig i Beijing. Han er kommet her for at se sport, siger han selv.

Men få timer før han fløj til Kina, stod han i Thailands hovedstad Bangkok og holdt en tale, hvor han langede ud efter Kina og menneskerettighederne. Kina anholder systemkritikere, fortalere for menneskerettigheder og religiøse udøvere. Det er USA stærke modstandere af, sagde George W. Bush:

»USA mener, at det kinesiske folk fortjener den frihed, som er en naturlig rettighed for ethvert menneske.«

»Vi er ikke fortalere for pressefrihed, forsamlingsfrihed og arbejderrettigheder for at irritere de kinesiske ledere, men fordi det kræver tillid til folket, før Kina kan udvikle sit fulde potentiale,« sagde George W. Bush.

De Olympiske Lege har ikke været gode for menneskerettighederne i Kina. Sådan lyder kritikken fra flere menneskeretsorganisationer. Kinesiske dissidenter er blevet fængslede, sendt i arbejdslejre eller er blevet chikanerede af politiet. En lærer er kommet i fængsel for at tage billeder af de skoler, der styrtede sammen under jordskælvet i Sichuan.

Lederne i Beijing vil bruge OL til at fremvise Kina som et harmonisk samfund, og de seneste måneder har de optrappet kampagnen for et fredeligt og »sikkert OL«, som det officielt hedder.

I talen anerkendte den amerikanske præsident, at Kinas økonomiske og politiske magt vokser over hele verden. Men dermed kommer også et ansvar, som Beijing bør tage på sig:

»Når man er en global, økonomisk leder har man pligt til at opføre sig ansvarligt i emner som energi, miljø og udvikling i steder som eksempelvis Afrika,« sagde George W. Bush.

Den amerikanske præsident deltager i dag i OL-åbningen i Beijing og skal søndag – efter at have været i kirke – mødes med Kinas præsident, Hu Jintao.

»Den kinesiske regering sætter mennesket først, og er opsat på at opretholde og fremme dens borgeres grundlæggende rettigheder og frihed,« sagde Qin Gang, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, som respons på den amerikanske præsidents tale. »Kinesiske borgere har religionsfrihed. Det er et uomtvisteligt faktum,« fortsatte talsmanden.

Darfur
Netop Afrika er et af de steder, hvor Kinas indflydelse er vokset de senere år:

»Kina har investeret kraftigt i Afrika, og kineserne er ikke interesserede i at knytte forskellige betingelser til deres investeringer. Det har skabt problemer i eksempelvis Sudan,« siger Marc Lanteigne, der forsker i Kinas udenrigspolitik på School of International Relations ved det skotske University of St. Andrews.

Konflikten i Sudans vestlige region, Darfur, begyndte i 2003, hvor etniske minoriteter gjorde oprør mod det arabisk-dominerede styre og statslige militser. Konflikten handler om magt og adgangen til ressourcer.

Der er ikke noget præcist tal for, hvor mange der er blevet dræbt i Darfur. FN satte tidligere i år tabstallet til 300.000, men det kan være langt højere. Samtidig er to millioner blevet tvunget til at flygte fra deres hjem.

Kina har flere gange brugt landets vetoret i FNs Sikkerhedsråd til at blokere for sanktioner, der kunne stoppe konflikten i Darfur.

Kina har nemlig store interesser i Sudan. En af de største investorer i det afrikanske land er CNPC, China National Petroleum Corporation. De er med i et konsortium, der har bygget den næsten 1.500 kilometer lange rørledning fra oliefelterne i syd til Port Sudan ved det Røde Hav. De har også bygget en asfalteret vej til Khartoum, samt en ny lufthavn, hvor der er direkte ruter til Beijing. Kineserne har også givet et rentefrit lån til Sudan, der ville bygge to skoler og et nyt præsidentpalads.

Til gengæld får kineserne olie. Cirka 400.000 tønder om dagen. Det er 140 millioner tønder om året. Til sammenligning pumper Mærsk omkring 100 millioner tønder ud af Nordsøen hvert år.

For Kina har brug for olie. I dag importerer Kina 3,6 millioner tønder om dagen, og en tredjedel dem kommer fra Afrika. Især fra Angola, Demokratiske Republik Congo, Ækvatorial Guinea og Sudan. Men Kina er også inde i stort set alle andre afrikanske lande. Hvor de investerer i dæmninger, stadions, miner, havne, hoteller, golfbaner og hvor de køber jernmalm, kul, guld, uranium, kobber og tømmer. Og meget mere.

Ikke en supermagt
Det samme billede ser man i Sydamerika. For efterspørgslen stiger i Kina. Både fra forbrugere og virksomheder. Det kræver mere energi og flere råstoffer, end landet selv kan producere, så kineserne bliver nødt til at bevæge sig ud i verden.

Dermed kommer de kinesiske værdier også ud i verden. Hvad kommer Kinas udenrigspolitik så til at betyde for menneskerettighederne? Marc Lanteigne mener som andre analytikere, at der er små tegn på, at Kina er begyndt at ændre sin politik om, at man ikke vil blande sig i andre landes interne forhold. For eksempel er de gået med til at lægge et – omend meget moderat – diplomatisk pres på Sudan, for at løse konflikten i Darfur.

»Hvis man ser på Kina i 1980erne var de meget mere interesserede i deres naboer. I dag er de mere selvbevidste. Især hvis OL kommer til at gå godt, kan det accelerere deres engagement rundt om i verden,« siger Marc Lanteigne, der ser OL som Kinas forsøg på at gentage Sydkorea og Seouls olympiske succes, der for alvor satte landet på verdenskortet.

David Kerr, der er fra Durham Universitys School of Government and International Affairs, er enig i at Kinas selvtillid og indflydelse er stigende.

»Men ligesom Rusland og EU er Kina mest af alt en regional magt, der er mest interesserede i sine naboer. Det er stadig kun USA, der er en global stormagt,« siger David Kerr.