Bulgarien siger nej til Merz-krav om Ukraine-støtte: Vi har underskud
Bulgarien vil ikke stå i vejen for nye EU-beslutninger, men landets underskud bremser ny støtte, lyder det.
Bulgarien vil ikke stå i vejen for nye EU-beslutninger, men landets underskud bremser ny støtte, lyder det.
Bulgarien yder gratis beskyttelse til tusindvis af civile ukrainere, eksporterer vigtig el til Ukraine og hjælper med genopbygning af jernbaner.
Men når det gælder den næste store milliardregning for krigen, så melder Bulgarien pas.
Det gør Bulgariens premierminister Rumen Radev klart på et fælles pressemøde med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tirsdag i Varna, der er Bulgariens vigtigste by ved Sortehavet.
Udmeldingen kommer kort efter, at Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, har gjort det klart, at han vil have alle EU-lande til at betale den 335 milliarder kroner store regning.
Før det sker, vil han ikke diskutere det næste langsigtede EU-budget.
Bulgarien har dog ikke råd til at give mere støtte til Ukraine, lyder det fra Rumen Radev.
- Når det gælder finansiel støtte, så er Bulgarien allerede del af EU-Kommissionens underskudsprocedurer. Og fru von der Leyen opfordrer os altid til at begrænse underskuddet til tre procent.
- Så vi mener, at vi støtter Ukraine inden for det finansielle råderum, som vi har, siger Rumen Radev.
Bulgarien er blandt hele 22 ud 27 EU-lande, som forventes at komme ud af 2026 med et underskud.
Bulgariens underskud forventes i 2026 at lande på mellem 4,1 procent og 5,7 procent af bruttonationalproduktet (bnp) afhængigt af, om man kigger på EU-Kommissionens prognoser eller landets eget nationale budget.
Det er i strid med EU's budgetregler, som kun tillader et underskud på tre procent af bnp.
- Men jeg vil gerne sige, at Bulgarien på ingen måde blokerer for beslutninger i Det Europæiske Råd om, at alle lande kan støtte Ukraine så meget, som de formår, siger Rumen Radev.
Meningsmålinger i Bulgarien peger på, at den bulgarske befolkning er blandt de mest skeptiske i EU i forhold til at yde yderligere militær og finansiel støtte til Ukraine.
Der er fortsat solid opbakning i befolkningen til humanitær hjælp. Til gengæld er modstanden mod våbenleverancer og sanktioner udtalt.
Det stod også klart på pressemødet i Varna.
Her blev von der Leyen af en bulgarsk journalist konfronteret med, at det vil være meget upopulært i Bulgarien, hvis regeringen accepterer at betale en del af den næste milliardregning for krigen i Ukraine.
Von der Leyen fastholdt dog, at det er nødvendigt for Europa at fortsætte støtten. Det skal skal diskuteres på et kommende EU-topmøde, sagde EU-Kommissionens formand.
Hun fastslog ikke, om det allerede vil ske i denne uge på det uformelle EU-topmøde i Dublin i denne uge.
Det har Friedrich Merz ellers bedt om i et brev til EU's præsident, António Costa.
I brevet gør Merz det klart, at "alle" EU-lande skal bidrage "retfærdigt" til den næste regning for krigen i Ukraine. Den lyder på 45 milliarder euro svarende til 335 milliarder kroner.
- Et fælles tilsagn om, at vi alle uden undtagelse vil yde et retfærdigt bidrag til at udligne denne forskel, er en afgørende forudsætning for at løse dette problem og for at drøfte eventuelle yderligere spørgsmål, især dem med økonomiske konsekvenser, skriver Merz i brevet.
Dermed kæder Merz støtten til Ukraine sammen med den vigtige forhandling om EU's næste langsigtede budget.
Her ønsker Bulgarien sammen med en række andre lande at fastholde EU's regionale støtte.
Før man kan tale om det, må støtte til Ukraine dog på plads, lader Merz forstå.
Den tyske forbundskansler er presset på hjemmefronten, hvor AfD nu ifølge målingerne står til at blive det største parti i Tyskland.
AfD ønsker et stop for støtten til Ukraine og en hurtig fredsaftale med Rusland.
RITZAU