Britiske politikere tvinges til at tage UKIP alvorligt

De britiske højrenationale blev før betragtet som et forbigående irritationsmoment, men partiet får nu både konservative og Labour til at rette deres dagsorden ind for at imødegå truslen.

Lederen af det britiske parti UKIP Nigel Farage kan have modtaget en fantastisk gave, da det op til weekenden kom frem, at Storbritannien skal betale 16 mia. kroner mere til EU-systemet. Foto: Oli Scharff/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: EU-administrationen har netop givet Nigel Farage en kalendergave, som burde kunne sikre en glad jul for hans UKIP-parti:

Op til weekenden kom det frem, at briterne 1. december efter en justering af beregninger over medlemslandenes økonomi skal betale mere end 16 milliarder kroner til EU-systemet – Frankrig og Tyskland skal have penge tilbage. Så selv hvis det lykkes premierminister David Cameron at få afværget betalingen, vil EU-skeptikere med UKIP i spidsen kunne sige, at det er en stakket frist, og at regeringen ikke har styr på udgifterne til EU.

 

»Hver eneste strategi, som premierministeren har valgt at benytte i EU, har fejlet,« sagde Farage ifølge The Daily Telegraph.

»Han har nu to muligheder: At holde en folkeafstemning inden næste parlamentsvalg, eller at tabe valget. Han kunne muligvis miste sin position før det, fordi utilfredsheden vokser.«

UKIP har i forvejen sikret sig et solidt forspring i meningsmålingerne forud for et suppleringsvalg i november i det sydøstlige England. Ifølge politiske analytikere kan valget få enorm symbolværdi og måske endda få Det Konservative Partis parlamentsgruppe til at krakelere med endnu flere overløbere end de nuværende to, hvoraf den ene for et par uger siden sikrede UKIP den første folkevalgte repræsentant i Westminster.

 

Cameron har lovet briterne, at en sejr til ham ved parlamentsvalget i maj vil udløse en afstemning om fortsat EU-medlemskab i 2017. Han har også lovet at begrænse immigrationen af både EU-borgere og fra resten af verden.

Dette har dog ikke kunnet spolere Farages gode humør. Tværtimod forekomme UKIP stadig solidere placeret i britisk politik på en platform af EU-modstand, udlændingekritik og engelsk nationalisme. I mange år blev Farage set som en irriterende forstyrrelse i rivaliseringen mellem konservative og Labour, men tesen var, at både han og partiet »nok ville forsvinde af sig selv«. I stedet fik UKIP flest stemmer ved EU-parlamentsvalget og manglede kun få hundrede stemmer fra at erobre endnu et mandat ved et suppleringsvalg i en ellers »sikker« Labour-kreds i Nordengland.

Farage erklærede derefter, at UKIP både kan true arbejderpartiet i nord og konservative i syd. Det kan forklare, at både Cameron og Labour-leder Ed Miliband den seneste uge markerede sig med løfter om stramninger i indvandrerpolitikken, selv om premierministeren helst vil tale om regeringens succes med økonomiske genopbygning, mens Miliband ønsker at fokusere på en plan »for at redde sundhedssystemet«.

Bagklogskabens klare lys

Hvis Cameron havde tid til en snak med Helle Thorning-Schmidt under EU-topmødet, har det måske været en god lejlighed til andet end bare at mindes deres »selfie« i Sydafrika. Camerons karakteristik af UKIP i 2006 som en samling »excentrikere, tossehoveder og skabsracister« minder efterhånden en del om tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens »stuerene bliver I aldrig«-udfald mod Dansk Folkeparti.

 

I en nylig YouGov-rapport baseret på samtaler med 23 af de mest indflydelsesrige topchefer i den britiske forretningsverden får Cameron kritik for at bekymre sig om UKIP i stedet for at tage økonomisk gavnlige beslutninger. Flere britiske kommentatorer advarer om, at hverken Miliband eller Cameron kan vinde i en kamp på UKIPs betingelser.

»Svaret på UKIP kan være at prøve at ændre spørgsmålet,« lyder det fra Daniel Finkelstein i The Times samtidig med, at han erkender, at det måske ikke kan lade sig gøre.

Der er til gengæld tegn på, at UKIP med den større indflydelse i højere grad vil blive stillet til ansvar. En nylig alliance med et EU-medlem fra det ekstremistiske, polske højre for at bevare EU-støttemidler er blevet skarpt kritiseret af såvel konservative parlamentsmedlemmer som en paraplyorganisation for britisk-jødiske organisationer.

En BBC-DJ er blevet anklaget for racisme ved at simulere en Jamaica-accent i en stærkt satirisk støttesang for UKIP på Calypso-rytmer. Nu har sangeren Mike Read undskyldt og bedt om at få sangen trukket tilbage fra netbutikker trods pænt voksende salgstal – og det selv om Farage personligt har støttet den. Desuden har Røde Kors afvist at tage imod UKIPs overskud fra salget af sangen og begrunder med, at den er politiserende med en fremmedfjendsk tekst.