Britiske EU-skeptikere håner Cameron under topmøde

David Cameron har intet håb om at formilde EU-modstanderne i Storbritannien med sin reformpakke, og han skal overbevise midtervælgere, der lige siden begyndelsen har været skeptiske over for det europæiske fællesskab.

Den britiske premierminister David Cameron er under pres for at få en reformpakke godkendt af de øvrige EU-lande. Det er afgørende for, om han vil anbefale briterne at stemme ja til fortsat medlemskab af EU. Foto: Yves Herman/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den mulighed ville Nigel Farage under ingen omstændigheder lade gå fra sig. UKIP-lederen har forberedt sig på det endelige opgør om det britiske EU-medlemskab i årevis, og mens EU-embedsmænd og presse ventede på regeringschefernes ankomst ved den røde løber foran Justus Lipsius-bygningen i Bruxelles, gik Farage ind i det store presserum i den anden ende og indledte et frontalangreb på den britiske premierminister, David Cameron, og den reformpakke, som end ikke er forhandlet færdig endnu.

»Det er fuldstændig svindelagtigt. Han vil forsøge at sælge en aftale til den britiske befolkning, der ikke har nogen juridisk bind-ing. Han siger, at han vil registrere den hos FN. Han kan lige så godt registrere et gammelt par sokker. Rent ud sagt, så betyder det slet ingenting,« hånede Farage og henviste til de seneste dages diskussion om, at et ja til en britisk reformpakke fra de øvrige 27 stats- og regeringsledere ikke vil garantere opbakning fra Europa-Parlamentet, eller at EU-Domstolen ville kunne underkende dele af teksten.

Ingen kan forvente andet, end at Farage vil kritisere, uanset hvad Cameron får af indrømmelser fra de øvrige EU-lande. Da en journalist spurgte, om det her var første skridt mod et britisk EU-exit — »Brexit« som muligheden for et nej ved den kommende EU-folkeafstemning er døbt — lukkede Farage helt op for følelserne fra sin årelange, kompromisløse kamp for at få Storbritannien ud af EU.

»Åh ja, absolut, ABSOLUT, absolut,« var det eneste, han kunne sige uden de sædvanlige slagkraftige sprogblomster.

Langvarig britisk EU-skepsis

Langt fra alle briter har så dybfølte følelser omkring EU som Farage, men mange har altid været skeptiske. En ny analyse fra den danske tænketank Kraka viser, at den britiske opbakning til det europæiske fællesskab i meningsmålinger lige siden briternes indtræden i 1973 har vist sig markant under den gennemsnitlige tilslutning til fællesskabet i EU.

Analysen sammenligner den britiske og den danske EU-holdning og konkluderer, at danskerne gennemgående har udvist »blød« EU-skepsis, hvor der er »stor dansk støtte til EU-medlemskabet over tid«, mens der har været modstand mod yderligere integration og specifikke politiske områder.

»Briterne har gennem hele deres EU-medlemskab udvist hård EU-skepsis,« hvor en del hele tiden har ønsket at forlade fællesskabet, lyder det i Krakas analyse.

Folk bag de britiske EU-kampagner for både »ja« og »nej« har til Berlingske vurderet, at udgangspunktet for EU-folkeafstemningen er, at omkring en tredjedel vil stemme nej og omkring en tredjedel vil stemme ja — og begge »uanset« reformpakkens indhold og andre argumenter.

EU-tilhængerne håber, at den sidste tredjedel vil lade sig overbevise af forhandlingerne ved topmødet og usikkerheden ved at forlade fællesskabet. Men de vil få kamp til stregen. Farage taler til følelserne og puster til briternes nærmest indgroede EU-skepsis, og han fik torsdag støtte af Nigel Lawson, der var finansminister i Margaret Thatchers regering og nu leder den konservativt anførte nej-kampagne »Vote Leave«.

Lawson skrev i en kommentar i The Daily Telegraph, at et uafhængigt og »frit« Storbritannien igen vil kunne »rette ryggen« og vende blikket mod verden. Lawson erklærer, at Cameron i sine forhandlinger aldrig havde en jordisk chance for at kunne ændre et EU, der har en indbygget drift mod dybere integration:

»Det har altid været et politisk projekt med et politisk mål, som vi briter ikke deler. Det er den grundlæggende årsag til, at vi må stemme os ud.«