Britisk valgkommission går Farage efter i sømmene: Hvem har finansieret hans Brexit-parti?

Storbritanniens tidligere premierminister Gordon Brown har efterlyst en undersøgelse af, hvordan Brexit-forkæmperen Nigel Farages nye parti er blevet finansieret. Og den britiske valgkommission har lyttet.

Nigel Farage fører kampagne med sit nye parti, The Brexit Party. Scott Heppell/Ritzau Scanpix

Om to dage går briterne til det europaparlamentsvalg, som de i første omgang slet ikke skulle have været en del af. Og valgets største stjerne bliver formentlig Nigel Farage, der igen har sat sig i spidsen for briternes EU-protester.

Hans nystartede parti, The Brexit Party, står nemlig til at blive det mest populære ved torsdagens valg. Men med kun to dage tilbage at køre kampagne i er han pludselig stødt ind i uventede problemer. Den britiske valgkommission vil nemlig undersøge donationer til partiet, skriver The Independent.