Britisk politi undersøger huse nær Glasgow

Efterforskningen af lørdagens bombeangreb mod lufthavnen i Glasgow førte søndag til, at politiet ransagede hus i omegnen af den skotske by.

Videofoto: Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Skotsk politi finkæmmede søndag morgen en række huse i nærheden af Glasgow. Politiet oplyste, at undersøgelserne havde relation til lørdagens angeb mod Glasgows lufthavn og de to ikke-detonerede bilbomber i London.

- Vi kan bekræfte, at et antal huse i Renfrewshire-området er blevet undersøgt, som en del af efterforskningen af episoderne ved Glasgow Lufthavn og London, sagde en politimand.

Et Reuters-vidne så politifolk iført hvide overalls gå ind og ud af et hus i byen Houston cirka ni kilometer vest for Glasgow.

/ritzau/