Britisk politi: Rusland var involveret i drabet på Litvinenko

Beviser peger på, at den russiske stat havde en finger med i drabet på den russiske systemkritiker Alexander Litvinenko, siger anklageren fra det britiske politi.

Alexander Litvinenko, fotograferet under en pressekonference i Moskva i november 1998. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER/RUSSIA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

STORBRITANNIEN: Den russiske stat må have været involveret giftdrabet på Alexander Litvinenko, systemkritiker og tidligere spion for den Sovjetunionens efterretningstjeneste, KGB.

Det mener Richard Horwell, anklager hos politiet i London, hvor Litvinenko blev forgiftet med døden til følge i 2006.

»Beviserne peger på, at den eneste valide forklaring er, at den russiske stat på den ene eller den anden måde var involveret i drabet på Litvinenko,« siger han ifølge Reuters.

Alexander Litvinenko døde 23. november 2006, tre uger efter at han var blevet forgiftet på Hotel Millennium i London. Her drak han grøn te, der mistænkes for at have indeholdt det radioaktive stof polonium.

Fra sin sygeseng i London anklagede Putin-kritikeren Litvinenko netop den russiske præsident for at stå bag forgiftningen.

Storbritannien har beskyldt forretningsmanden Dmitri Kovtun og den tidligere KGB-agent og politiker Andrei Lugovoi for at have udført drabet. Efterforskningen har vist, at der er fundet polonium på begge de mistænktes hotelværelser og sågar flysæder.

»Ligegyldig hvor mange medaljer, Putin hænger om halsen på Lugovoi for hans bedrifter for moderlandet, og ligegyldigt hvor mange gange, Kovtun lover at rive den her undersøgelse fra hinanden, har de to mistænkte ingen troværdige forklaringer på det polonium-spor, de har efterladt sig i hele London,« siger anklager Richard Horwell ifølge Reuters.

Alexander Litvinenkos enke, Marina Litvinenko og deres søn, Anatoly Litvinenko, har fulgt undersøgelsen om den drabet på den afhoppede KGB-agent tæt. Fold sammen
Læs mere
Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA.

Han peger på, at ingen de to havde et personligt motiv for at ville dræbe Litvinenko. Det havde den russiske stat til gengæld, blandt andet fordi han beskyldte magthaverne i Kreml for korruption, fordi han sympatiserede med tjetjenske separatister, og fordi Litvinenko anklagede den russiske præsident, Vladimir Putin, for at være pædofil.

»Der kan ikke være tvivl om, at den russiske stat havde mange grunde til at ønske at se Litvinenko lide og dø,« siger Richard Horwell.

Lørdag er der sidste høring i den undersøgelseskommission, der er nedsat for at finde ud af, hvad der præcis skete, da Litvinenko blev dræbt i London i 2006. Herefter skal kommissionens formand skrive en rapport ud fra undersøgelsen med en række anbefalinger til, hvad der så skal ske.

Under en høring torsdag forklarede anklageren også, at de to mistænktes omgang med polonium kan have udsat indbyggere i London for livsfare.