Britisk nej til EU kan åbne ny debat om skotsk løsrivelse

Den skotske førsteminister er uenig med den britiske premierminister om næsten alt, men de står på samme side i spørgsmålet om britisk EU-medlemskab. Det kan godt blive lidt akavet.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBY MELVILLE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt vil Nicola Sturgeon aldrig forpasse en chance for at fare i flæsket på David Cameron.

Den skotske førsteminister og den britiske premierminister er uenige om næsten alt, men mandag erklærede Sturgeon i en tale i London, at hun og den skotske selvstyreregering vil gøre deres yderste for at hjælpe den britiske regering med at sikre et ja til fortsat EU-medlemskab ved folkeafstemningen 23. juni. Lykkes det ikke, kan der igen blive ufred i nord.

»Hvis Skotland stemte for EU-medlemskab, og resten af Storbritannien stemte imod, så vil der være en reel mulighed for, at det kan føre til endnu en folkeafstemning om skotsk uafhængighed,« advarede Sturgeon.

Men førsteministeren gled af på et spørgsmål fra forsamlingen, om hun vil gå forrest med krav om en ny afstemning. I stedet svarede SNP-partilederen, at hun »altid har kæmpet for« og fortsat »ønsker uafhængighed« for Skotland, og at der vil opstå et højlydt krav som en »naturlig konsekvens« af et britisk nej til EU.

»Jeg håber ikke, at det sker,« sagde Sturgeon.

»Jeg mener ikke, at Storbritannien bør stemme sig ud af EU. Jeg vil gøre mit bedste for, at det ikke sker. Jeg ønsker, at Skotland bliver uafhængigt, men ville ikke vælge de her omstændigheder for det.«

Den skotske førsteminister havde valgt det centrale London for sin EU-tale, hvor hun endegyldigt placerede det skotske nationalistparti i et højst uvant selskab med en række traditionelle, politiske modstandere. Måske ville det alligevel have været for mærkeligt, hvis en SNP-leder hjemme i Skotland skulle have talt forsonende om »et fælles mål« med Cameron. På de kanter bliver konservative politikere ofte kun nævnt i forbindelse med en spytklat og had i stemmen. Labour-leder Jeremy Corbyn har sat sit parti i svingninger for et EU-ja, men selv om Sturgeons politiske prioriteter ikke ligger langt fra Labours, slås de indædt om de samme skotske vælgere.

I weekenden talte Sturgeon og Corbyn begge til demonstranter på Trafalgar Square i protest mod nye milliardinvesteringer i britiske atomvåben, men mandag stod Sturgeon helt alene med sit budskab, selv om Westminister med de nye politiske fæller kun var få hundrede meter væk.

Fokus på flygtningekrisen

Selv Sturgeons store talent for at virke ligefrem og naturlig kunne ikke skjule, at det er en akavet situaion. Hun måtte lige have ud, at hun vantro vågnede op til mandagens EU-budskab fra Cameron om, at det kunne tage ti år at bryde med EU, mens skotterne i 2014 fik at vide, at uafhængighed ville betyde et øjeblikkeligt brud med Storbritannien. Hun påpegede, at et krav om en ny skotsk uafhængighedsafstemning ved et EU-nej ikke »bør være overraskende«, da modstanderne af uafhængighed netop appellerede til skotterne med, at deres EU-medlemskab kunne være i fare. Hun konstaterede, ligesom Cameron gør det, at EU med alle organisationens fejl fortsat er vigtig, men i modsætning til premierministeren nævnte hun flygtningekrisen som et afgørende eksempel på nødvendigheden af samarbejde.

»Jeg vil udtrykke det på en pæn måde. Men for to uger siden på EU-topmødet afbrød man diskussionen af flygtningekrisen, et af de mest afgørende spørgsmål i vor tid, for at forhandle om, hvordan Storbritannien gradvist kan skære i velfærdsydelser for arbejdende EU-borgere – Jeg kan ikke være den eneste person, der tænkte på, om det virkelig var et øjeblik, der styrkede Storbritanniens position i verden,« sagde Sturgeon sarkastisk og leverede – naturligvis fristes man til at sige – et spark undervejs til den ultimative politiske hadefigur for mange skotter, den tidligere konservative premierminister Margaret Thatcher.

Kritikken ændrer ikke ved, at Sturgeon nu lover at støtte sine naturlige, politiske modstandere i EU-spørgsmålet frem til folkeafstemningen. Som hun konstaterede, bliver det bestemt ikke lettere af, at hun og SNP ved lokalvalg for det skotske selvstyre 5. maj vil være oppe imod de samme partier.

En trøst kan måske være, at der er omtrent lige så stort ubehag blandt de allierede i de britiske nej-kampagner som på ja-siden. Samtidig vokser splittelsen blandt de konservative dag for dag på alle niveauer mellem EU-modstandere og ja-sigere. Selv med et EU-ja i tankerne og den påtvungne, midlertidige omfavnelse af Cameron vil dét uden tvivl kunne fremkalde smil i nord og under Sturgeons tur hjem.