Britisk krav om udvandet EU-forfatning

Den britiske regering er gået til angreb på Tysklands plan om en hurtig gennemførelse af den strandede EU-forfatning. Fra britisk side vil man kun acceptere en ny EU-traktat, hvis den er langt mindre ambitiøs.

BRUXELLES: Banen er for alvor ved at blive kridtet op til det afgørende opgør i år mellem de store europæiske lande om EU-forfatningen og dermed hele det europæiske samarbejdes skæbne.

Efter at den tyske forbundskansler Angela Merkel i en tale i Europa-Parlamentet onsdag krævede, at EU-landene på deres topmøde i juni bliver enige om en redningsplan for EU-forfatningen, så den kan træde i kraft senest i 2009, er den britiske regering gået i modoffensiv. Flere britiske aviser bringer i dag enslydende citater fra »højtstående« britiske embedsmænd og regeringskilder, der advarer mod det tyske forsøg på at køre det meste af den nuværende forfatningstekst igennem ved en hurtig genforhandling.

Fra London hedder det, at man kun kan acceptere en ny EU-traktat, hvis den indeholder meget begrænsede ændringer i forhold til den eksisterende Nice-traktat, der blev forhandlet på plads i 2000.

Det udvidede EU med 27 medlemslande fungerer fint med den nuværende traktat, hedder det fra britisk side. »Europa er ikke gået i stå. Vi kan fortsat tage beslutninger på store områder som eksempelvis klimapolitik og energireform på grundlag af den nuværende struktur,« citerer flere af de britiske aviser en højtstående britisk embedsmand.

Britisk-fransk alliance
I Bruxelles betragtes den lidet diskrete britiske udmelding som et krav fra London-regeringen om, at EUs forfatningstekst skal barberes så meget ned, at den kan vedtages uden en folkeafstemning i Storbritannien.

Den nuværende britiske finansminister Gordon Brown ventes inden sommer at overtage premierministerposten efter Tony Blair, og han er ikke interesseret i at begynde sin embedsperiode med en vanskelig folkeafstemning om den EU-forfatning, som mange britiske politikere har erklæret for død.

Brown ventes derfor at stå fast på, at der kun skal ske ganske få institutionelle ændringer i en ny EU-traktat som f.eks at ændre stemmetallet i EUs ministerråd. Fra britisk side vil man kræve, at det såkaldte EU-charter om borgernes rettigheder ikke skal indgå i en ny traktat, og man vil også holde fast på vetoretten på flere områder, end der er forudset i EU-forfatningen, skriver de britiske aviser. Dermed ventes Storbritannien at komme i konfrontation med Tyskland og hovedparten af de 15 andre lande, der allerede har ratificeret EU-forfatningen i dens nuværende form.

Alliance med Sarkozy
Storbritannien kan til gengæld indgå en alliance med Frankrig, hvor den borgerlige spidskandidat ved præsidentvalget i foråret, Nicolas Sarkozy, allerede har sagt, at han også ønsker en mindre ambitiøs traktattekst i de kommende forhandlinger, og at han ikke nødvendigvis ser noget behov for en ny fransk folkeafstemning om en sådan tekst.

Den socialistiske kandidat ved præsidentvalget, Ségolène Royal, mener derimod, at franskmændene skal spørges til råds om en ændret traktattekst. »Jeg ønsker, at den franske befolkning bliver spurgt til råds endnu en gang ved en folkeafstemning i 2009,« siger Royal.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) antydede sidste år, at det måske heller ikke bliver nødvendigt med en dansk folkeafstemning om en ny EU-traktat, hvis forfatningsteksten ændres på en række områder.

Med den nuværende forfatningstekst er Danmark imidlertid forpligtiget til at holde folkeafstemning på grund af afgivelse af suverænitet ifølge Grundloven, har regeringens juridiske eksperter hidtil konkluderet.