Britisk koalitionsregering gavner Danmark

Det er historisk, at briterne får en koalitionsregering, som vil ændre parlamentarismen i landet. Regeringen gavner Danmark, mener lektor Michael Bøss.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Britiske parlamentarikere skal på genoptræning og måske omplaceres i Underhuset for at vænne sig til deres første samlingsregering siden 1974. Britisk politik ændres dels af koalitionsregeringen mellem de Konservatives premierminister David Cameron og Liberaldemokraternes Nick Clegg, dels hvis en folkeafstemning ændrer flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor vinderen tager alt.

Det siger lektor Michael Bøss fra afdelingen for engelsk ved Aarhus Universitet.

Kravet om en folkeafstemning og valgprocedurerne kommer fra Nick Clegg og er en del af aftalen mellem De Konservative og Liberaldemokraterne.

- Et nyt valgsystem vil fremover give flere stemmer til et tredje parti. I britisk politik skal der fremover sammensmedes et flertal af to partier. Britisk politik er blevet mere europæiseret, vurderer han.

For Liberaldemokraternes leder Nick Clegg dannes regeringen mere, fordi landet er i finansiel uro, så en alliance med Labour ikke ville have flertal, måtte men være afhængig af De Grønne samt nationalister i Skotland og Wales, siger han.

- Nick Clegg har valgt regeringen mere med hovedet end med hjertet, siger han.

Michael Bøss venter en hurtig økonomisk krisepakke, da De Konservative ønsker besparelser allerede i år for at barbere det store statsunderskud, siger han.

- Det er en fordel for dansk erhvervsliv, at der kommer en meget økonomisk bevidst regering. Det er også en fordel for Danmark, at vi får en regering, hvor de Konservatives meget skarpe euro-skepticisme bliver afbødet af Liberaldemokraterne, siger Michael Bøss.

David Cameron er en midtsøgende Konservativ i stil med 50'ernes premierminister MacMillan, der talte for "'én-nations-konservatisme", som ikke skulle splitte nationen, påpeger han.

/ritzau/