Britisk historiker: Kongehuset er i den største krise siden Dianas død – »det er værre end prins Andrew-skandalen. Og den var ellers slem«

Meghan og prins Harrys interview med Oprah Winfrey har kastet det britiske kongehus ud i en monumental krise. Nu er en skuffet dronning Elizabeth tvunget til at handle – og et andet medlem af kongefamilien skal træde i karakter, hvis skårene skal klinkes, vurderer britisk historiker overfor Berlingske.

Chokket har endnu ikke lagt sig – og kommer nok heller ikke til det foreløbig.

Hertugen og hertuginden af Sussex har med deres interview sat det britiske kongehus på den anden ende og skabt mere skade, end nogen kunne have forventet. Nu skal skaderne gøres op, en syndebuk skal udpeges, og en redningsmand findes, vurderer den britiske historiker Sean Lang.