Britisk forbindelse til drabet på Rasputin?

Den russiske munk med nært forhold til zar-familien blev likvideret af adelige, men en britisk spion hjalp måske godt til, skriver The Times 100 år efter.

Måske deltog en britisk agent i drabet på Grigorij Rasputin (1869-1916). Maleri: Privat samling/AFP Fold sammen
Læs mere

Berlingske kan rose sig med i sin tid at have bragt historien om USAs uafhængighedserklæring på forsiden, selv om det tog tid at få nyheden over Atlanten. Britiske The Times var kun nogle par dage bagud for 100 år siden, da avisen modtog den sensationelle nyhed i London om, at »den gale munk« Grigorij Rasputin var blevet likvideret.

Oven i købet kunne korrespondenten i daværende Petrograd, Robert Wilton, gøre detaljeret rede for, at russiske adelige stod bag en sammensværgelse og drabet begået i et af byens mest luksuriøse paladser på den religiøse mystiker fra en bondefamilie i Sibirien, der med zar-familiens grænseløse beundring, grænsende til tilbedelse, havde opnået enorm indflydelse. På mordaftenen 30. november 1916 var Rusland i kaos under sin haltende deltagelse i Første Verdenskrig, og zar-familien var mistænkt for at planlægge et kup og måske at ville slutte fred med Tyskland, der var zarina Alexandras fødeland.

Rasputin var i den russiske befolkning blevet udpeget som den forhadte »mørkets kraft«, der hviskede zarina Alexandra fordærvede tanker i øret og selv hærgede frit i de adelige cirkler med religiøst vanvid og amoralske gerninger. Derfor skød prins Felix Jusupov sammen med »andre prinser« en tidlig morgen i sit palads gæsten Rasputin, berettede Wilton:

»De havde for et stykke tid siden besluttet at fjerne Rasputin, fordi de betragtede ham som årsagen til en farlig skandale, der ville påvirke dynastiets og imperiets interesser.«

Wiltons artikel blev bare aldrig bragt i The Times. Den detaljerede beretning blev angiveligt betragtet som lidt for farverig til avisens læsere. I stedet blev Rasputins død lakonisk meddelt i spalterne. I weekenden bragte avisen så endelig Wiltons artikel, og avisens efterretningsekspert hæfter sig mere ved det farverige i, at artiklen også blev holdt tilbage af diplomatiske grunde, og at redaktørens beslutning var »påvirket i en vis grad af Udenrigsministeriet«.

Avisen påpeger, at det styrker færten af en britisk forbindelse til drabet, og at sagen skulle dysses ned mest muligt. En britisk MI6-agent var i Petrograd, og han var studiekammerat fra Oxford med prins Jusupov. De russiske adelige var tæt på at forplumre attentatet. Rasputin blev skudt i paladsets kælder, men såret nåede han ud i paladsets gård, hvor han blev skudt igen. Ifølge The Times blev han ramt af tre skud affyret af forskellige våben, og den sidste kugle var af samme kaliber som fra den britiske agents yndlingspistol.

Måske har sagen endda bidraget til et helt århundredes russisk mistillid til Storbritanniens politiske hensigter, funderer avisen efter at have taget sig særdeles god tid om at informere læserne.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien