Britisk dreamliner måtte nødlande efter motorproblemer

Foto: LUKE MACGREGOR.
Læs mere
Fold sammen

En dreamliner fra British Airways er torsdag aften nødlandet i Heathrow i London.

Flyet var på vej mod Calgary i Canada, men kort efter at være lettet brød en af flyets motorer eftersigende sammen, meddeler Air Agency News.

Flyet måtte efterfølgende cirkulere rundt i en times tid over Londons luftrum for at komme af med brændstof, inden det omkring klokken 18.30 dansk tid atter kunne lande i Heathrow.

British Airways har fortsat ikke selv kommenteret nødlandingen.

BNB